Samsø søger en Energi- og klimakoordinator, som blandt andet skal koordinere implementeringen af de konkrete mål for at gøre Samsø helt fri for fossile brændstoffer i 2030 – det såkaldte Fossilfri Ø – mål.

Samtidig skal koordinatoren arbejde med udvikling af projekter for Samsø Vedvarende Energi ApS med etablering af vindmøller, solceller, biogas og meget andet.

For den energi-kyndige – som i de næste to år har lyst til at bo på én af de steder i Danmark, hvor der er mest sol – er dette  en unik mulighed, som givetvis vil friste mange.

Ansøgningsfristen er dog allerede d. 15. oktober, så man bør tænke hurtigt.

Læs mere i stillings-annoncen

Ifølge produktionsdirektør Søren Kempf Holm er solcelleanlægget beregnet til et give en forrentning af investeringen på 5,2 procent om året over de næste 25 år, hvis elprisen stiger med kun én procent om året. Hvis elprisen stiger med tre procent årlig vil investeringen blive forrentet med 7,1 procent om året.

Selv hvis elprisen skulle stige med tre procent årligt, vil det være betydeligt mindre end tidligere, idet elprisen over de sidste ti år er steget med 6,7 procent. Derfor betegner produktionsdirektøren solcellerne som en investering, som “hænger godt sammen”.

Fra leverandøren Drivhuseffekten, har Topdanmark garanti for, at solcellerne yder mindst 80 procent af deres maksimumydelse i de næste 25 år.

Dækker kun 25 procent af virksomhedens grundlast

Ifølge Søren Kempf Holm er det store solcelleanlæg i virkeligheden dimensioneret meget konservativt, idet det 750.000 kwp store solcelleanlæg kun er dimensioneret til at dække en fjerdedel af Topdanmarks grundlast (standby-forbrug) – det vil sige det løbende elforbrug, som virksomheden har døgnet rundt til at dække driften af serverpark m.m., som kører både på arbejdsdage, om natten og i weekenden.

Der er ikke nogen Nettomålerordning for virksomheder, og i modsætning til de fleste private solcelleanlæg, er det store solcelleanlæg ikke sluttet til det offentlige elnet. Økonomien i solcellerne afhænger derfor af, at Topdanmark døgnet rundt kan bruge den elektricitet, som de 3042 solcellemoduler producerer. Derfor er solcelleanlæggets størrelse bestemt af en afvejning af, hvor meget strøm man er helt sikker på at kunne bruge selv.

- Vi foretager investeringen af to grunde. Dels for at tjene penge, og dels for at passe bedre på miljøet. Men økonomisk kunne vi ikke forsvare at have bygget anlægget dobbelt så stort, forklarer Søren Kempf Holm, som dog ikke vil udelukke, at der senere vil blive sat flere solceller op på taget, når man over en periode har set, hvordan anlægget fungerer.

Stor fordel at bruge de gratis kvadratmeter på taget

Produktionsdirektøren siger, at økonomien naturligvis også forbedres af, at Topdanmark har et 14.000 kvadratmeter stort tag, som ikke kan bruges til andet.

- Det gør en forskel, at vi ikke har udgifter til areael. Det ville ikke nytte noget at betale leje til en stor mark for at stille solceller op, forklarer Søren Kempf Holm.

Som noget specielt har Topdanmark – ligesom mange andre finansielle virksomheder – ikke mulighed for at trække momsen fra i investeringen. Derfor bliver solcelleanlægget 3,8 millioner kroner dyrere, end hvis andre virksomheder skulle foretage den samme investering. Til gengæld har Topdanmark fordel af, at være en virksomhed, der alligevel placerer kapital i ejendomme og andre investeringer og derfor ikke skal ud og låne penge til solceller.

Energibesparelser er bedre end solceller

I forbindelse med installering af solcelleanlægget, har Topdanmark haft mulighed for at sælge CO2-besparelsen i form af CO2-kvoter, som dog kun har beløbet sig til en éngangs-indtægt på et par hundrede tusind kroner.

Selv om Søren Kempf Holm anser solcelleanlægget for at være en økonomisk fornuftig investering, gør han dog opmærksom på, at den ikke er den bedste investering, som forsikringsselskabet gør indenfor energi og miljø.

- Det er en endnu bedre forretning at slukke for en pumpe eller en lampe. Ofte er det helt gratis besparelser, og her foretager vil vi i perioden fra 2011 – 2014 foretage så mange besparelser og justeringer, at det betyder lige så meget for vores CO2-udslip som solcelleanlægget, siger produktionsdirektøren.

Netop de mange besparelser har været én af grundene til, at det rekordstore solcelleanlæg trods alt ikke er blevet bygget større. Hvis de kommende energibesparelser bliver meget effektive ville der være risiko for, at solcelleanlægget ville producere mere end virksomhedens basale energiforbrug. Dermed ville økonomien i solcelleanlægget blive dårligere.

- Der skal jo være plads til besparelser, understreger produktionsdirketøren.

Royal Unibrew har med hjælp fra konsulentvirksomheden COWI gjort den kendte mineralvand Egekilde CO2-neutral. Ifølge bryggerivirksomheden betyder initiativet, at CO2-udledningen mindskes med 3500 tons CO2.

Egekilde er gjort CO2-neutral gennem investering i en vindmølle-projektet InfraVest Changbin and Thaichung bundled Wind Farms Project i Taiwan. Projektet er fra det frivillige marked og er godkendt efter den såkaldte Gold Standard.

Projektet blev etableret i 2007 og består af to vindmølleparker i Taiwan med 62 stk. 2,3 MW vindmøller som tilsammen producerer, hvad der svarer til 110.000 husholdningers årlige elforbrug.

Hanevand er stadig mere miljøvenlig

Med investeringen og køb af de tilhørende CO2-kreditter kan samtlige varianter af Egekilde erklæres CO2-neutral. Egekilde sælges i dag i fem forskellige varianter: Naturligt med og uden brus, samt brus-varianterne Citrus, Tranebær og Blåbær/Granatæble.

Samtidig med offentliggørelsen af den CO2-neutrale status har Royal Unibrew besluttet at ændre farven på den mineralvand uden brus. Flasken er nu grøn for at markere, at den er mere miljøvenlig end mineralvande er flest. Royal Unibrew erkender dog på sin hjemmeside, at Egekilde ganske vist er bedre for miljøet end andre mineralvand og læskedrikke, men at virksomheden ikke vil hævde, at – selv den grønne Egekilde – er mere miljøvenlig end drikkevand fra vandhanen.

Legos moderselskab Kirkby A/S har besluttet at investere tre milliarder kroner i havmølleparken Borkum Riffgrund 1. Dermed kommer Lego til at eje 32 procent af vindmølleparken, som skal levere den første elektricitet i 2014 og som ventes at blive fuldt indviet d. 1. oktober 2015. Med investeringen vil Lego komme til at eje 32 procent af havmølleparken, svarende til godt 25 vindmøller på hver 3,6 MW.