Ministeren har 10. oktober holdt møde med en række organisationer og vil efter efterårsferien indkalde de politiske partier til forhandling om, hvordan installering af solceller skal støttes i fremtiden.

Martin Lidegaard har flere gange i den senere tid givet udtryk for, at støtten til solceller er for høj, fordi prisen på solcelleanlæg er faldet, og at det derfor er en for attraktiv ordning for private husejere. Omvendt mangler der incitament til, at boligforeninger og andre større elbrugere kan investere mere i solceller.

Overfor Bolius har Martin Lidegaard givet udtryk for nogle af de elementer, han ønsker at justere på i et kommende solcelle-forlig:

Mulighed for større anlæg

Ministeren mener blandt andet, at Nettomålerordningens begrænsning på 6 KW bør fjernes, så boligblokke, andelsforeninger – eller måske endda hele landsbyer – også kan udnytte ordningen. Han foreslår derfor helt at droppe grænsen for, hvor stor anlæggene kan være.

Støtten til solceller skal sænkes. Ifølge ministeren gives der i dag 160 kr/kwh til elektricitet produceret af solceller, mens vindmøller kun støttes med omkring en femtedel. Det mener ministeren er for attraktivt i en tid, hvor prisen på solceller er faldet. Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller, så investeringen kan forrentes over en overskuelig årrække.

Samtidig understreger Martin Lidegaard, at private som allerede installeret solceller vil kunne sove roligt. De vil fortsat kunne afskrive deres investeringer, som de forsatte, da de stillede solcellerne op.

Strømmen skal bruges, når solen skinner

Ministeren ønsker også at finde en ordning, som i højere grad inspirerer ejere af solceller til selv at bruge strømmen i de perioder, hvor solen skinner, og elproduktionen derfor er højst. Lidegaard angiver ikke præcist, hvordan modellen skal indrettes, men den tekniske mulighed eksisterer allerede i dag, idet forudsætningen for at kunne benytte Nettomålerordningen er, at ejeren har en intelligent elmåler, hvor det er muligt at afregne efter forskellige elpriser afhængig af tid og produktion.

Frem til 2009 blev der i Danmark kun installeret under 20 solcelleanlæg om året, og den installerede effekt lå – med et enkelt års undtagelse – på 100 under 100 kilowatt, men siden 2010 er udviklingen fuldstændig ændret.

I 2010 blev der i Danmark installeret 476 solcelleanlæg med en samlet effekt på 1789,7 kilowat, hvilket var en stigning på intet mindre end 6300 procent i forhold til året før, hvor den installerede effekt var 28,m6 kwp. Alene 2010 blev der således installeret mere solcelle-effekt end i de foregående ti år tilsammen.

I 2011 fortsatte stigningen i såvel antal af installerede anlæg som effekten af de installerede solceller. Her blev der installeret 1922 solcelleanlæg med en samlet effekt på 8476,2 kwp (8,5 MW).

Det er ikke kun antallet af solcelleanlæg, som er vokset. Også størrelsen af de enkelte anlæg er i stigning. I 209 var gennemsnitsstørrelsen for et nyinstalleret solcelle på 1,6 kwp, mens den i 2010 var steget til 3,8 kwp, og i 2011 var gennemsnitsstørrelsen for første gang over 4 kwp – mere præcist 4,4 kwp, hvilket passer godt med reglerne for nettomålerordningen, som gør det særligt fordelagtigt kun at installere et solcelleanlæg, som svarer til husholdningens årlige elforbrug. Sådanne anlæg vil typisk ligge på 3 – 6 kwp.

Tallene bygger på indberetninger fra elselskaberne og ifølge er Energinet.dk er der en vis usikkerhed på tallene, specielt i de første år, hvor antallet af nye solcelleanlæg var meget lille. Nøjagtigheden af de nyere tal skønnes dog at være forholdsvis god, men må betragtes som minimumstal. Der kan således være installeret lidt flere solcelleanlæg, end tallene angiver.

Opgørelsen over udviklingen for solceller er foretaget d. 4. januar 2012.