<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Energimagasinet Erantis &#187; featured-small</title>
	<atom:link href="http://www.energimagasinet.dk/tag/featured-small/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.energimagasinet.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Sun, 04 Nov 2012 10:28:16 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.2</generator>
<xhtml:meta xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml" name="robots" content="noindex" />
		<item>
		<title>Bedre afskrivning af solcelleanlæg</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/06/bedre-afskrivning-af-solceller/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/06/bedre-afskrivning-af-solceller/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 07 Jun 2012 10:07:39 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[økonomi]]></category>
		<category><![CDATA[afskrivning]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[penge]]></category>
		<category><![CDATA[solcelle-økonomi]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=587</guid>
		<description><![CDATA[Det investeringsvindue, som Folketinget har åbnet, gør det generelt attraktivt at særligt investere i solceller i 2012 0g 2013. Aftalen betyder, at afskrivning af solcelleanlæg til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignright size-medium wp-image-604" style="margin: 3px;" title="Installering af solceller" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/06/solcelle-installering-bent-2011-foto-5-340x250.jpg" alt="Installering af solceller" width="340" height="250" />Det investeringsvindue, som Folketinget har åbnet, gør det generelt attraktivt at særligt investere i solceller i 2012 0g 2013.</p>
<p><span id="more-587"></span>Aftalen betyder, at <strong>afskrivning af solcelleanlæg</strong> til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for finansiering af solcelleanlæg.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Kan bruges ved den <em>Regnskabsmæssige Metode</em></h3>
<p>Med den regnskabsmæssige metode afskriver private deres solcelleanlæg på samme måde som virksomheders driftsanlæg. Driftsanlæg &#8211; herunder solcelleanlæg &#8211; kan med den regnskabsmæssige metode afskrives med 25 procent om året, indtil solcelleanlægget er betalt ud.</p>
<p>For private kræver metoden dog, at man benytter Udvidet Selvangivelse og opgør indtægter og udgifter fra solcellerne på samme måde, som virksomheder opgør deres investeringer. Den regnskabsmæssige metode er derfor administrativt mere krævende end den skematiske metode. Til gengæld vil den regnskabsmæssige metode oftest give det bedste afkast af investeringen i solcelleanlæg.</p>
<p>Det nu åbnede investeringsvindue, som giver mulighed for afskrivning af 115 procent af investeringen, åbnes i perioden fra 30. maj 2012  til 31. december 2012. Formålet er at øge erhvervslivets investeringer i en tid, hvor frygten for gæld tynger samfundet, og hvor investeringerne siden finanskrisen har været lave. I <a title="Aftale-tekst, investeringsvindue" href="http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/6/investeringsvindue-skaffer-job-og-ny-vaekst/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/06/erhvervsinvesteringer/aftale%20om%20at%20%C3%B8ge%20og%20fremrykke%20ervhervsinvesteringer.ashx" target="_blank">aftalen</a> nævnes det specifikt, at muligheden for at afskrive med 115 procent også gælder investering investeringer i sol- og vindanlæg indenfor 25 pct. saldo afskrivning.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Kan betyde installering af flere solcelleanlæg</h3>
<p>Mange i solcellebranchen venter, at den nye afskrivningsmulighed vil sætte yderligere skub i lysten til at installere solceller &#8211; både blandt private og blandt virksomheder. Allerede uden den nye afskrivningsmulighed er antallet af <a title="Salget af solceller stiger eksplosivt" href="http://www.energimagasinet.dk/2012/02/salget-af-solceller-eksploderer/">installerede solcelleanlæg steget dramatisk</a>.</p>
<p>Lars Riise, som er partner i revisionsselskabet Deloitte siger til <a href="http://epn.dk/samfund/politik/article4713847.ece" target="_blank">Jyllands-Posten</a>, at det yderligere forbedrer det øk0nomiske incitament til at installere solceller.</p>
<p><em>- Incitamentet er allerede så stort, at det er en meget fornuftig investering at foretage. En af de bedste du kan lave, og det her vil få nogle af de sidste tvivlere med</em>, siger Lars Riise, som arbejder med problemerne om skat og solcelleanlæg.</p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/06/bedre-afskrivning-af-solceller/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Nordeuropas største solcelleanlæg</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/nordeuropas-storste-solcelleanlaeg/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/nordeuropas-storste-solcelleanlaeg/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 26 Apr 2012 18:26:19 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[Store anlæg]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[København]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=430</guid>
		<description><![CDATA[Forsikringsselskabet Topdanmark installerer i denne tid et solcelleanlæg på taget af sine administrationsbygninger i Ballerup. Med en kapacitet på 750.000 kwp bliver Topdanmarks installation det hidtil største solcelleanlæg i Danmark. Større end den hidtidige rekord på taget af Teknikerbyen i Virum. Anlægget er budgetteret til at koste 19 millioner kroner og vil få et samlet [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class=" wp-image-436 alignright" style="margin: 4px;" title="Topdanmark, montering af solceller" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/04/topdanmark-solcelle-montering-foto-tommy-verting-560-3601.jpg" alt="" width="358" height="230" /></p>
<p>Forsikringsselskabet Topdanmark installerer i denne tid et solcelleanlæg på taget af sine administrationsbygninger i Ballerup.<span id="more-430"></span></p>
<p>Med en kapacitet på 750.000 kwp bliver Topdanmarks installation det hidtil største solcelleanlæg i Danmark. Større end den hidtidige rekord på taget af Teknikerbyen i Virum.</p>
<p>Anlægget er budgetteret til at koste 19 millioner kroner og vil få et samlet solcelle-areal på 5019 kvadratmeter &#8211; omkring en halv hektar.</p>
<p>Det er anden gang <a title="Topdanmark" href="http://inv.dk.topdanmark.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=667089" target="_blank">Topdanmark</a> er involveret i et af Danmarks største solcelleanlæg, idet forsikringsselskabet også ejer de bygninger i Allerød, hvor man sidste år installerede et solcelleanlæg på 183.000 kwp. Erfaringerne herfra bliver nu brugt til det nye anlæg, hvor der ligesom i Allerød er valgt solceller fra den norske producent REC. Strømmen omdannes til vekselstrøm af invertere fra Danfoss.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Produktionen svarer til 200 familiers forbrug</h3>
<p>Solcelleanlægget består af 3042 solcellemoduler af typen REC 245, som er af den <a title="Polykrystallinske solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller/polykrystallinske-solceller/">polykrystallinske</a> type. Solcellerne er forholdsvis højtydende, og det ventes, at anlægget kan yde 750.000 kwh om året, svarende til et par hundrede énfamilie huses forbrug af strøm. Det er omkring 25 procent af det minimumsforbrug af forbrug af strøm, som administrationsbygningerne har &#8211; døgnet rundt. Om sommeren og på lyse dage, vil det naturligvis være muligt at have højere dækning.</p>
<p>Efter beregningerne kan solcelleanlægget reducere Topdanmarks udslip af CO2 med 600 tons.</p>
<p>Topdanmark skønner, at solcelleanlægget vil have tjent sig hjem i løbet af 12 &#8211; 13 år, men det kan vise sig gå hurtigere, hvis elpriserne stiger mere end ventet. Læs også artikel om <strong><a title="God forretning i at installere 19 mill. kr på taget" href="http://www.energimagasinet.dk/2012/04/god-forrentning-af-19-mill-kr/">anlæggets økonomi</a></strong></p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Leveret af DrivhusEffekten</h3>
<p>Det store solcelleanlæg er ikke sluttet til det offentlige elnet, ligesom der heller ikke er batteri-backup koblet til anlægget. Det skyldes blandt andet, at der for virksomheder ikke er god økonomi i at sælge strøm til elnettet, da der ikke findes en nettomålerordning for virksomheder. Derfor er det afgørende for Topdanmark, at anlægget ikke er større end at virksomheden til enhver tid selv kan bruge den producerede strøm.</p>
<p>Som leverandør til det store anlæg har Topdanmark valgt DrivhusEffekten, som også stod for at installere det store anlæg i Allerød. Huset i Allerød bebos i dag konsulentvirksomheden Niras, som Topdanmark også har samarbejdet med i forbindelse med valg af solcelleanlæg.</p>
<p>Solcelleanlægget bygges i etaper frem til den 17. august, hvor der er planlagt indvielse af det samlede anlæg.</p>
<p>Læs også om dagbladet Ingeniørens <a title="Ingeniøren" href="http://ing.dk/artikel/128694-3042-solceller-paa-taget-af-topdanmark-goer-det-til-nordeuropas-stoerste-anlaeg" target="_blank">artikel</a> om anlægget.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-415" title="Topdanmark, taget under montering af solceller" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/04/topdanmark-taget-560-360.jpg" alt="Topdanmark, taget under montering af solceller" /></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/nordeuropas-storste-solcelleanlaeg/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Prisen på solcelle-silicium falder dramatisk</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/prisen-pa-solcelle-silicium-falder-dramatisk/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/prisen-pa-solcelle-silicium-falder-dramatisk/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 25 Apr 2012 10:25:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[økonomi]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[internationalt]]></category>
		<category><![CDATA[mid]]></category>
		<category><![CDATA[penge]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=355</guid>
		<description><![CDATA[Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau Blomberg nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="size-full wp-image-361 alignnone" title="Solceller, polyskrystallinske, solcellepark i Isreal" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/04/solceller-israel-20120331-dcs-0373-560.jpg" alt="Solceller" width="560" height="217" /></p>
<p>Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau <a title="Blomberg" href="http://www.bloomberg.com/news/2012-04-24/solar-silicon-falling-9-widens-slump-that-hit-solyndra.html" target="_blank">Blomberg</a> nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på polykrysallinsk silicium toppede for kun fire år siden med en pris på intet mindre end 475 US$/kg.</p>
<p>Silicium er det vigtigste råstof ved fremstillingen af solceller, og prisen på silicium udgør omkring en fjerdedel af salgsprisen på solceller. På verdensplan er langt de fleste solceller af den <a title="Polykrystallinske solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller/polykrystallinske-solceller/">polykrystallinske</a> type.</p>
<p>Baggrunden for den faldende pris på silicium er, at produktionen af silicium nu langt overstiger efterspørgslen, og flere producenter af polykrystallinsk silicium &#8211; som <em>Hemlock Semiconductor Corp.</em> og <em>Wacker Chemie AG</em> - rammes nu økonomisk af de faldende priser. Omvendt kan det være en være en økonomisk fordel for producenterne af solpaneler, som er køberne af silicium. Flere af producenterne af solpaneler har været økonomisk hårdt ramt i det seneste år, og nogle er endda ramt af konkurs.</p>
<p>Overkapaciteten på produktion af polykrystallinsk silicium skyldes dels, at produktionen er steget markant i de senere år, dels at der for første gang i årevis udsigt til, at installationen af solceller vil falde .</p>
<p>Producenter af silicium har fordoblet produktionen indenfor de seneste par år blandt med udsigt til, at der ville blive installereret stadig flere solceller på verdensplan. Der blev da også i 2011 installeret <a title="Solceller overhalede vindmøllerne i 2011" href="http://www.energimagasinet.dk/2012/04/solceller-overhalede-vindmollerne-i-2011/">flere solceller</a> end nogensinde før, men i 2012 ventes der første gang et fald i installationen af solceller på verdensplan. Det skyldes blandt andet, at de to vigtigste markeder for solceller, Tyskland og Italien, har justeret deres tilskud til solceller, idet tilskuddene til solceller i disse to lande havde resulteret i urealistisk god afregning for ejere af solceller.</p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/prisen-pa-solcelle-silicium-falder-dramatisk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Husejeres udgift til energi er højere end renterne</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/03/husejeres-udgift-til-energi-er-hojere-renterne/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/03/husejeres-udgift-til-energi-er-hojere-renterne/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 11 Mar 2012 11:33:14 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[økonomi]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[penge]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=327</guid>
		<description><![CDATA[Sjældent har det været så attraktivt at investere i solceller, varmepumper eller isolere sit hus, som det er nu. Renten er nemlig historisk lav, mens udgifterne til energi blot stiger og stiger. En undersøgelse foretaget af Spar Nord viser, at boligejerne nu &#8211; for første gang i nyere tid &#8211; bruger flere penge på energi end [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignright size-full wp-image-337" title="Energipris og renteudgifter" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/03/boligejere-rente-energi-spar-nord.png" alt="" />Sjældent har det været så attraktivt at investere i solceller, varmepumper eller isolere sit hus, som det er nu. Renten er nemlig historisk lav, mens udgifterne til energi blot stiger og stiger.</p>
<p>En undersøgelse foretaget af Spar Nord viser, at boligejerne nu &#8211; for første gang i nyere tid &#8211; bruger flere penge på energi end på at betalte renter af gælden. En nyslået boligejer betaler nu i gennemsnit knap 30.000 kroner til el og opvarmning, mens renteudgifterne efter skat er dykket til godt 20.000 kroner.</p>
<p>Kombinationen af stærkt faldende renteudgifter og stigende energipriser betyder, at det nu er dyrere at tænde for radiatoren og eller starte vaskemaskinen, end det er at betale renter. En nystartet boligejer i et hus på 140 kvadratmeter betaler nu i gennemsnit godt 7.000 kroner mere for sit energiforbrug end for renterne på boliggælden.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Investér i energi</h3>
<p>Udviklingen i henholdsvis rente- og energiudgifter betyder, at det er historisk attraktivt at investere i at spare energi ved for eksempel at købe solceller, isolerere huset eller erstatte oliefyret med en varmepumpe.</p>
<p>- Kombinationen af rekordlave renter og stigende energipriser gør det oplagt at investere i sin bolig i form af eksempelvis efterisolering, nye vinduer eller alternative energikilder, siger chefanalyteker Martin Lundholm fra Spar Nord.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Renterne falder &#8211; prisen på energi stiger</h3>
<p>Den nye undersøgelse er baseret på boligejernes aktuelle valg af finansieringsform, hvor boligejernes store appetit på rentetilpasningslån spiller en stor rolle:</p>
<p><em>- Renterne er faldet til et historisk lavt niveau, og samtidig er udbredelsen af rentetilpasningslån større end nogensinde. Resultatet er stærkt faldende renteudgifter. Samtidig stiger energiudgifterne støt og roligt, så det er forklaringen på, at renter og energi nu så at sige har byttet plads i budgettet</em>, forklarer Martin Lundholm.</p>
<p>Spar Nords undersøgelse viser, at den gennemsnitlige renteudgift for nystartede boligejere toppede i 2007 med 61.372 kroner efter skat om året for et hus på 140 kvadratmeter.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3>Prisen på energi stiger fortsat</h3>
<p>For bare fire år siden var der ikke meget, der tydede på, at vi skulle opleve højere energiudgifter end renteudgifter. I 2008 var udgiften til boligrenter mere end dobbelt så høj som udgiften til energi. Det har finanskrisen imidlertid ændret på:</p>
<p><em>- Som følge af krisen ligger renten stadig på et rekordlavt niveau, mens energipriserne drives op af stigende råvarepriser og nye afgifter. Så på den korte bane, er der ikke meget, der tyder på, at renteudgifterne igen bliver den største post på budgettet</em>, vurderer han.</p>
<p>Martin Lundholm henviser i øvrigt til, at danskerne i stor stil er begyndt at afdrage gæld, hvilket også er med til at reducere renteudgifterne.</p>
<p>Han understreger dog, at der er store lokale forskelle på, hvor meget energien koster i forhold til renteudgifterne.</p>
<p>Spar Nords undersøgelse er blandt andet baseret på Realkreditrådets tal for gennemsnitlige salgspriser, Nationalbankens seneste opgørelse over boligejernes finansieringsvalg samt en fremskrivning af Danmarks Statistiks opgørelse af boligejernes energiudgifter.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/03/husejeres-udgift-til-energi-er-hojere-renterne/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Dansk-kinesisk samarbejde om energi</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 11:23:35 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Internationalt]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[kina]]></category>
		<category><![CDATA[politik]]></category>
		<category><![CDATA[right]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=275</guid>
		<description><![CDATA[Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr besøgte den 22.-25. februar Kina, hvor hun åbnede et nyt danskstøttet center for vedvarende energi i Beijing. - Centret er en fantastisk platform for et tættere dansk-kinesisk energisamarbejde og for at gøre Danmark til Kinas foretrukne samarbejdspartner inden for vedvarende energi. De kinesiske planer om i 2011 at investere omkring [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr besøgte den 22.-25. februar Kina, hvor hun åbnede et nyt danskstøttet center for vedvarende energi i Beijing.</p>
<p><em>- Centret er en fantastisk platform for et tættere dansk-kinesisk energisamarbejde og for at gøre Danmark til Kinas foretrukne samarbejdspartner inden for vedvarende energi. De kinesiske planer om i 2011 at investere omkring 143 mia. kr. på alene energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse vidner om det fremadrettede potentiale for danske virksomheder</em>, siger Pia Olsen Dyhr.</p>
<p><img class="alignright  wp-image-279" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Pia Olsen Dyhr" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/pia-olsen-dyhr-560.jpg" alt="Handels- og investeringsminister" width="392" height="258" />Pia Olsen Dyhr mødtes den 23. februar med den kinesiske viceenergimister Liu Qi, inden de sammen åbnede det nye center for vedvarende energi i <em>Beijin</em>g. Formålet er at styrke det dansk-kinesiske samarbejde på energiområdet og at styrke den danske position inden for vedvarende energi på det kinesiske marked.</p>
<p>Det dansk-kinesiske <em>Renewable Energy Development (RED)</em> sigter mod at udvikle kinesisk institutionel kapacitet til fremme af særligt vindmøller, solceller og bioenergi. RED Programmet skaber mulighed for tæt samarbejde for en række danske virksomheder og institutioner, herunder bl.a. <em>Vesta</em>s, <em>Dong</em> og <em>Energinet.dk</em>, og med centrets etablering samt den nye innovationsfacilitet er der lagt op til et endnu tættere samarbejde med Kina.</p>
<p>Kina satser stort indenfor vedvarende energi og ’cleantech’. Allerede i 2010 var Kina blevet verdens største investor i ”clean energy” med 54,4 mia. USD. Men Kinas ambitioner er endnu større. Energi og miljø er blandt regeringens hovedprioriteter.</p>
<p>Kina vil i 2011 bruge omkring 143 mia. kroner alene på energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse. Energi- og miljøsektoren vurderes årligt at vokse med 15-20 pct. Det indebærer store muligheder for dansk erhvervsliv. Kina er allerede i dag det største marked i verden for vind. Kina har i øjeblikket installeret 45 GW vind, og der er ambitioner om at etablere yderligere 150-200 GW vind frem til 2020. Til sammenligning har Danmark i 2011installeret ca. 3,9 GW vind.</p>
<p>I december 2011 udvalgte en gruppe kinesiske entreprenører under navnet aigo Entrepreneur Alliance (AEA) Danmark, som en af deres baser i Europa pga. Danmarks styrker inden for design og innovation. Det skaber en kæmpe mulighed for Danmark, hvorfor Pia Olsen Dyhr i Kina mødes med lederen af AEA Feng Jun. De skal bl.a. drøfte den forestående delegationsrejse for 30-50 kinesiske virksomheder til Danmark i marts, hvor investeringsmulighederne skal studeres nærmere. Pia Olsen Dyhr vil her præsentere en samlet pakke for, hvordan Danmark kan hjælpe alliancen med at etablere sig i Danmark.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Lego bliver CO2-neutral</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 10:45:15 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[CO2-neutral]]></category>
		<category><![CDATA[co2-neutral]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[havmøller]]></category>
		<category><![CDATA[sydjylland]]></category>
		<category><![CDATA[tyskland]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=254</guid>
		<description><![CDATA[Den danske legetøjskoncern Lego er én af de få virksomheder, som har klar ambition om at blive helt CO2-neutral. Lego ønsker at have sit energiforbrug  100 procent dækket af vedvarende energi i 2020, og den målsætning er virksomheden nu godt på vej til at opfylde. Legos moderselskab Kirkby A/S har besluttet at investere tre milliarder [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignright size-medium wp-image-264" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Havvindmøllepark, Foto: DONG" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/havmoelle-dong-560-352x250.jpg" alt="Foto: DONG" width="352" height="250" />Den danske legetøjskoncern Lego er én af de få virksomheder, som har klar ambition om at blive helt <em>CO2-neutral</em>. <a title="Lego køber andel i havmøllepark" href="http://aboutus.lego.com/da-dk/news-room/2012/february/pmp/" target="_blank">Lego</a> ønsker at have sit energiforbrug  100 procent dækket af vedvarende energi i 2020, og den målsætning er virksomheden nu godt på vej til at opfylde.</p>
<p>Legos moderselskab Kirkby A/S har besluttet at investere tre milliarder kroner i havmølleparken Borkum Riffgrund 1. Dermed kommer Lego til at eje 32 procent af vindmølleparken, som skal levere den første elektricitet i 2014 og som ventes at blive fuldt indviet d. 1. oktober 2015. Med investeringen vil Lego komme til at eje 32 procent af havmølleparken, svarende til godt 25 vindmøller på hver 3,6 MW.</p>
<div>
<p>Investeringen er den hidtil største private danske investering i vedvarende energi.</p>
<p>Dermed køber Lego elektricitet, som svarer til forbruget i mere end 92.000 parcelhuset, og det er mere end, legetøjsvirksomheden bruger af energi &#8211; og også mere, end virksomheden forventer at forbruge i 2020.<br />
<img class="alignleft  wp-image-261" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Windmade logo" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/windmade-logo-280-263x250.png" alt="" width="184" height="175" />Med investeringen kan Lego opfylde Windmade-standarden, som giver virksomheder mulighed for at dokumentere og mærke, når de opfylder målsætninger for, hvor meget af deres energiforbrug som kommer fra vedvarende energi.</p>
<p>Udover investeringen i vedvarende energi arbejder LEGO Koncernen også på at øge energieffektiviteten i produktionen med fem procent årligt. I 2010 lykkedes det at reducere forbruget af gas til opvarmning af lokalerne med 17 procent på LEGO Koncernens fabrik i Tjekkiet ved at omprogrammere termostaterne. Reduktionen skete på trods af, at fabrikken blev udvidet markant med en ekstra produktionshal og en fordobling af kontorlokalerne.</p>
<p>”En af vores grundlæggende værdier er, at vi vil hjælpe med til, at fremtidige generationer af børn kan vokse op i en bedre verden. Det gør vi først og fremmest gennem vores legematerialer, men også ved at øge sikkerheden for medarbejderne, forbedre energieffektiviteten i produktionen og reducere i mængden af affald. Især for vedvarende energi har vi en ambitiøs målsætning, og derfor er jeg meget glad for nu at offentliggøre investeringen,” siger Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør i LEGO Koncernen.</p>
<p><em>Borkum Riffgrund 1</em> kommer i alt til at bestå af 77 Siemens Wind Power vindmøller på hver 3,6 MW. Havmølleparken bygges 55 kilometer udfor den tyske vesterhavskyst.</p>
<p>Udover Lego investerer også Oticon Fonden &#8211; via sit investeringsselskab William Demant Invest A/S &#8211;  for DKK 1,7 milliarder kroner i havmølleparken. Tilsammen kommer Lego og Oticon dermed til at eje 50% af havmølleparken.</p>
<p><a title="DONG" href="http://www.dongenergy.com/DA/Investor/Koncernmeddelelser/Pages/Details.aspx?omxid=602960" target="_blank">DONG Energy</a> står som sælger af havmølleparken, som energiselskabet selv står for opførelsen af. DONG har desuden  indgået en 15 årig aftale med Kirkby og Oticon om drift af havmølleparken. DONG udvikler også på en søsterparken <em>Borkum Riffgrund 1, </em> som der ikke er truffet investerings-beslutninger om</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-262" style="margin-top: 10px; margin-bottom: 10px;" title="Havvindmøllepark i Modlys, Foto: DONG" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/havmoeller-dong-modlys-560.jpg" alt="Foto: DONG" width="560" height="373" /></p>
<p>Foto: Dong</p>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Fiks lille solcelle-lampe</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/solcelle-lampe-sunnan/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/solcelle-lampe-sunnan/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 11 Feb 2012 21:18:51 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[ikke-kategoriseret]]></category>
		<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=58</guid>
		<description><![CDATA[Til skoven af solcelle-dimser har IKEA bidraget med lille fiks lampe Det vælter frem med alle mulige tekniske gadgets som forsynes med solenergi. Mobiltelefoner, radioer, lygter og meget andet. Noget er nyttigt, mens andet blot bidrager til at vise, at nu kan sådan én så også laves. Et af de seneste skud på stammen er [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Til skoven af solcelle-dimser har IKEA bidraget med lille fiks lampe<span id="more-58"></span></p>
<p>Det vælter frem med alle mulige tekniske gadgets som forsynes med solenergi. Mobiltelefoner, radioer, lygter og meget andet. Noget er nyttigt, mens andet blot bidrager til at vise, at nu kan sådan én så også laves. Et af de seneste skud på stammen er IKEA som er kommet med lampen Sunnan.</p>
<p><em><br />
<img class="alignright size-full wp-image-133" title="Solcelle lampe fra Ikea" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/solcelle-lampe-ikea-20120126-p1190459-400.jpg" alt="Med batterier og solceller" />Solcelle</em>-lampen er &#8211; ligesom mange lignende finurligheder &#8211; næppe et produkt som redder os fra klimakatastrofen, men den har alligevel nogle fikse detaljer som gør den lidt interessant.</p>
<p>I sig selv kan det have fordele, at man kan have en læselampe med hen i et hjørne, hvor der ikke er stikkontakt. Den kan medbringes overalt og giver et fornuftigt lyst til for eksempel at læse en bog. Lampen er forsynet med lysdioder, som ganske vist giver et meget koldt lys, men som netop derfor giver brugbart lys trods den forholdsvis ringe lysmængde.</p>
<p>En særlig detalje er, at <em>solcellerne</em> er monteret i en lille boks, som kan tages af. Det er en klar fordel, idet det dermed er mulig at lægge<a title="Solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller"> solcellerne</a> i selv en meget lille vindueskarm, selv om der ikke er plads til lampen. Der gives i første omgang ikke mulighed for at købe ekstra solcelle-bokse til lampen, men hvis det skulle komme, giver det naturligvis også mulighed for at lade flere bokse op og dermed sikre sig lys til lang tid.</p>
<p>En anden detalje er, at solcelle-boksen er udstyret med standard AA-batterier af Ni-Me typen, hvilket betyder, at de kan skiftes, når de bliver for gamle. I princippet kan man således også bruge boksen til at oplade batterier til andre formål, men det mest en teoretisk mulighed, idet man skal bruge skruetrækker for at åbne boksen og komme ind til batterierne. Omvendt betyder det jo også, at lampen kan bruges uden sol &#8211; så skal man et øjeblik glemmer klimaet og udstyrer den med almindelige  batterier.</p>
<p>IKEA angiver, at lampen kan lyse tre timer, hvis den er blevet opladet fået 12 timers fuldt sols</p>
<p>Lampen er blandt andet velegnet til at stille i vinduet, når man ikke er hjemme, hvis man &#8211; af hensyn til eventuelle indbrudstyve &#8211; at give indtryk af, at der er nogen hjemme. Den lader selv op om dagen og kan så lyse nogle timer om aftenen.</p>
<p>Sunnan koster 119 kr i IKEA</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/solcelle-lampe-sunnan/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Københavns højeste solcelleanlæg</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 11 Feb 2012 20:04:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[København]]></category>
		<category><![CDATA[Store anlæg]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[sverige]]></category>
		<category><![CDATA[transport]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=121</guid>
		<description><![CDATA[Det mest himmelstræbende af hovedstadens solcelleanlæg er det, som er monteret på Copenhagen Towers, som blandt andet omfatter det kendte hotel Crowne Plaza. Hele Sydtårnet (South Tower) &#8211;  som med sine 25 etager er bygningskompleksets højeste bygning &#8211; er på tre sider dækket af solceller. &#160; 2200 kvadratmeter solceller Tårnets solceller var, da solcelleanlægget blev indviet [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190587-250.jpg"><img class="alignright size-full wp-image-140" title="copenhagen-towers-20120210-p1190587-250" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190587-250.jpg" alt="" /></a>Det mest himmelstræbende af hovedstadens solcelleanlæg er det<span id="more-121"></span>, som er monteret på Copenhagen Towers, som blandt andet omfatter det kendte hotel Crowne Plaza. Hele Sydtårnet (South Tower) &#8211;  som med sine 25 etager er bygningskompleksets højeste bygning &#8211; er på tre sider dækket af solceller.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>2200 kvadratmeter solceller</strong></h3>
<p>Tårnets solceller var, da solcelleanlægget blev indviet i 2009,  Nordeuropas største anlæg for bygningsintegrerede solceller. I alt dækker solcellerne 1700 kvadratmeter på tårnets syd-, øst- og vest-vendte facade. Herudover er der placeret 500 kvadratmeter solceller på den såkaldte South Wing &#8211; sydlængen af Copenhagen Towers, så det samlede solcelleanlæg er på 2200 kvadratmeter.</p>
<p>Crowne Plaza er fire-stjernet hotel, og under etableringen var der naturligvis store krav til designet, som præger det første indtryk gæsterne får, når de ankommer til hotellet. Til at skabe facaden er valgt <strong><a title="Monokrystallinske solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller/monokrystallinske-solceller/">monokrystallinske solceller</a></strong>, som giver en smuk sort facade. Ofte giver monokrystallinske solceller netop mulighed for at skabe en meget ensartet sort flade. Her de monokrystallinske solceller dog monteret i lodrette baner, som tydeligt ses, når man står tæt ved bygningen. Så selvom facaden er flot, giver den ikke den helt énsartede flade, som monokrystalinske solceller ellers ofte benyttes til at opnå.</p>
<p>På afstand danner solcellerne dog en smuk facade. Den er skabt ved at kombinere 2500  specialtilpassede solcellepaneler i 38 forskellige modulstørrelser. Tilsammen giver de indtrykket af helhed, selv de netop er forskellige.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>14 invertere</strong></h3>
<p>Solcelleanlægget på South Tower er på 200 KWp, mens anlægget på South Wing er på 70 KWp. Anlæggene er leveret af det danske solcellefirma <a title="Gaia Solar om Copenhagen Towers" href="http://www.gaiasolar.dk/da/ref/ref-projekter-erhverv/cph-towers.aspx" target="_blank">Gaia Solar</a> og giver en samlet størrelse af på 270 KWp.</p>
<p>Til anlægget er knyttet 14 Danfoss TribleLynx invertere til at vekselrette strømmen. Da bygningen har monteret solceller på tre sider, vil solen naturligvis falde forskelligt på de tre sider, og strømproduktionen vil være meget uens i løbet af dagen og fordeles forskelligt til inverterne. Til hver inverter er der koblet tre Mpp trackere, svarende til 6,2 KWp per Mppt.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190590-400-250.jpg"><img class="alignleft  wp-image-152" style="margin-right: 5px;" title="Solceller, Hotel Crowne Plaza" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190590-400-250.jpg" alt="" /></a>Solceller færdige op til klimakonferencen</strong></h3>
<p>Samlet er solcellerne dimensioneret til at producere 200.000 KWh årligt, svarende elforbruget i omkring 60 énfamiliehuse. Effektiviteten af solcellerne er beregnet til 17,2 procent</p>
<p>Solcellerne på Crowne Plaza vakte stor opsigt, da de i 2009 blev færdiggjort umiddelbart op til klimakonferencen i Bella Center, hvor Gaia Solar i øvrigt også har leveret solceller til blandt andet udendørslamper, hvor solcellerne er monteret som en del af konstruktionen.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>Varmepumper sikrer opvarmning og køling</strong></h3>
<p>Copenhagen Tower er bygget, så det opfylder kravene til Lavenergiklasse 2 samt EU&#8217;s krav til Green Building Code. Den vigtigste kilde til opvarmning af Copenhagen Towers stammer fra grundvand, som hentes op fra 110 meters dybde. Om sommeren bruges vandet til køling.</p>
<p>Ved hjælp af varmepumper genbruges vandet om vinteren til at opvarme bygningerne. Brugen af grundvand og varmepumper reducerer angiveligt energibehovet til opvarmning af hotellet og køling af hotellet med 90 procent.</p>
<p>Udover den elektricitet, som bygningerne får fra solcellerne på facaden og taget, har Copenhagen Towers certificeret indkøb af elektricitet fra vindmøller, som giver mulighed for at fremhæve bygningen som  100 procent CO2-neutral.</p>
<p><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190620-400-250.jpg"><br />
</a></p>
<p>&nbsp;</p>
<p><img title="Hotel Crowne Plaza, receptionen" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190620-400-250.jpg" alt="" width="400" height="206" /></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Nettomålerordningen &#8211; elmåleren løber baglæns</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/nettomaalerordningen/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/nettomaalerordningen/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 26 Jan 2012 12:21:34 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[Solenergi]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[penge]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=25</guid>
		<description><![CDATA[Med solceller kan man få sin elmåler til at løbe baglæns. Solceller virker bedst, når solen skinner, og vindmøller giver mest energi i blæsevejr. Derfor er det det i princippet nødvendigt at have et batteri, hvis man som privat forbruger skal være selvforsynende med energi fra solceller eller en husstandsmølle. En anden løsning er at [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><span style="font-family: arial;"><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/01/solceller-lystrup-20111120-p1180965-800-e1327510592405.jpg"><img class="alignright  wp-image-15" title="solceller-lystrup-20111120-p1180965-800" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/01/solceller-lystrup-20111120-p1180965-800-e1327510592405.jpg" alt="Solceller" width="205" height="129" /></a>Med solceller kan man få sin elmåler til at løbe baglæns.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Solceller virker bedst, når solen skinner, og vindmøller giver mest energi i blæsevejr. Derfor er det det i princippet nødvendigt at have et batteri, hvis man som privat forbruger skal være selvforsynende med energi fra <strong><a title="Solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller">solceller</a></strong> eller en husstandsmølle. En anden løsning er at sælge overskudsstrømmen til andre, når man ikke selv har brug for den og så købe den tilbage, når éns forbrug er større end egenproduktionen af energi.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Det er netop, hvad <strong>Nettomålerordningen</strong> giver mulighed for. Her indgår man en aftale med elselskabet om, at de køber strømmen, når der er overskud, og man har så mulighed for at købe den tilbage til samme pris en anden dag. Man siger, at ordningen giver mulighed for, at elmåleren løber baglæns. I praksis får man dog en særlig måler, som viser, hvad der er solgt, mens man bruger en anden måler til at afregne den forbrugte el.<span id="more-25"></span></span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Ordningen egner sig godt til private, som ønsker at installere solceller, og alle elektricitets-selskaber er har i henhold til loven pligt til yde denne service. som officielt hedder <em>nettoafregning for egenproducenter af elektricitet</em>.</span></p>
<p>&nbsp;</p>
<h4><span style="font-family: arial;"><strong>Indtægten fra solcellerne er skattefri ved anlæg op til 6 kw</strong></span></h4>
<p><span style="font-family: arial;"><strong>Reglerne for nettomålerordningen</strong> sikrer, at man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm, man sælger til elselskabet fra sine solceller og samtidig heller ikke skal betale afgifter af strømmen, når man køber den tilbage. <a title="om afgifts-fritagelse for solceller mv" href="http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1897008" target="_blank">Se evt Skats beskrivelse</a></span></p>
<p><span style="font-family: arial;"><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/01/elmaaler-20120126-p1190450-400.jpg"><img class="alignleft size-full wp-image-51" title="elmåler" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/01/elmaaler-20120126-p1190450-400.jpg" alt="Elmåler" /></a>Der er dog også begrænsninger i ordningen, idet den kun er beregnet for private energi-anlæg. Kommercielle virksomheder, som monterer solceller kan ikke komme ind under ordningen (undtaget er dog offentlige bygninger uden erhvervsmæssigt formål):</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Nettomålerordningen har også en begrænsning som betyder, at kun anlæg som producerer maksimalt 6 KW, er omfattet af reglerne. Det er sat som en grænse for, at der er tale om &#8220;privat forbrug af el&#8221;.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Hvis éns solceller producerer mere end de 6 KW kan man stadig sælge strømmen til elselselskabet, men er man kun sikret 60 øre/kilowatt i de første ti år solpanelet er sluttet til elnettet. I de følgende ti år er prisen endda kun garanteret til at være 40 øre/kilowatt, og så lav en pris kan næppe forrente installeringen af et solcelleanlæg. Derfor er der ikke god økonomi i at installere solceller til mere end det forbrug, man forventer at have.</span></p>
<p>&nbsp;</p>
<h4><strong><span style="font-family: arial;">Muligt at udvide med flere solceller senere</span></strong></h4>
<p><span style="font-family: arial;">Her skal man naturligvis både se på, hvad familiens elforbrug har været i de foregående år &#8211; men også tage i betragtning, om man for eksempel har planer om at installere en varmepumpe, som jo kan øge elforbruget en del større og dermed retfærdiggøre installering af et solcelle-anlæg som er større, end det man tidligere havde behov for.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Det er dog fuldt ud muligt at installere et mindre solcelle anlæg på fx 2 eller 3 kw og så senere opgradere med flere solceller, hvis forbruget skulle vise sig at være større end forventet. Det kan være klogt at tale det igennem med installatøren, så man dimensionerer anlægget &#8211; herunder inverteren &#8211; så det er forberedt til at kunne udvides med flere celler &#8211; samt at installationens placering ikke gør det unødigt dyrt at installere flere solceller på på husets tag &#8211; for eksempel fordi, man er nød til at flytte de allerede installerede solceller.</span></p>
<p>&nbsp;</p>
<h4><strong><span style="font-family: arial;">Spørg om Nettomålerordningen hos elselskabet</span></strong></h4>
<p><span style="font-family: arial;">Ønsker man at benytte sig af </span><strong style="font-family: arial;">nettomålerordningen</strong><span style="font-family: arial;"> vil såvel elselskab og alle erfarne installatører kunne hjælpe med rådgivning. Det kan også være en god idé at tale med en energikonsulent før købet af et solcelleanlæg gennemføres. Se evt Energitjenestens </span><span style="font-family: arial;"><a title="Faktaark" href="http://www.energitjenesten.dk/images/faktaark/vedvarende_energi/Nettomalerordning_for_solceller.pdf" target="_blank">faktablad om nettomålerordningen</a></span><span style="font-family: arial;">.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Nettomålerordningen gælder i øvrigt også andre private vedvarende energi-anlæg, som kan levere strøm til det offentlige elsystem &#8211; for eksempel husstandsmøller.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Læs evt <a title="Nettomålerordningen - wikipedia" href="http://da.wikipedia.org/wiki/Nettom%C3%A5lerordningen" target="_blank">Wikipedias</a> beskrivelse af nettomålerordningen.</span></p>
<p><span style="font-family: arial;">Kig også på dit elselskabs hjemmeside for at se nærmere om ordningen (fx <a title="elselskabets beskrivelse af nettomålerordningen" href="http://www.nrgi.dk/solnrgi/st%C3%B8tteordninger/nettom%C3%A5lerordning" target="_blank">Nrgi&#8217;s</a>) Mange elinstallatører, som installerer solceller giver også gerne information om Nettomålerordningen.</span></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/nettomaalerordningen/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Energimagasinet under etablering</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/hej-verden-2/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/hej-verden-2/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 22 Jan 2012 11:34:34 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=1</guid>
		<description><![CDATA[Energimagasinet skriver om vedvarende energi &#8211; især af den type, som alle mennesker har mulighed for at bruge. For private huse er nogle af de bedste bud på energi brugen af varmepumper og solceller, som alene eller i kombination giver gode muligheder for at nedsætte CO2-belastningen. De kan installeres i de fleste parcelhuse og varmepumper [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Energimagasinet skriver om vedvarende energi &#8211; især af den type, som alle mennesker har mulighed for at bruge.</p>
<p><span id="more-5"></span>For private huse er nogle af de bedste bud på energi brugen af varmepumper og solceller, som alene eller i kombination giver gode muligheder for at nedsætte CO2-belastningen. De kan installeres i de fleste parcelhuse og varmepumper kan fås til en pris, som gør dem konkurrencedygtige til produktion af varme. Prisen på solceller er stadigt faldende men er dog stadig mere realistisk. Ikke mindst takket være Nettomålerordningen og andre ordninger, som fremmer brugen af dem.</p>
<p><em>Bemærk, at Energimagasinet er under udvikling. Vend evt. tilbage senere, når siden er mere færdig og udbygget</em></p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/hej-verden-2/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
