<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Energimagasinet Erantis &#187; vindmøller</title>
	<atom:link href="http://www.energimagasinet.dk/tag/vindmoller/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.energimagasinet.dk</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Sun, 04 Nov 2012 10:28:16 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.2</generator>
<xhtml:meta xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml" name="robots" content="noindex" />
		<item>
		<title>Solceller overhalede vindmøllerne i 2011</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/solceller-overhalede-vindmollerne-i-2011/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/solceller-overhalede-vindmollerne-i-2011/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:38:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[ikke-kategoriseret]]></category>
		<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[internationalt]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=350</guid>
		<description><![CDATA[På verdensplan investeredes der i 2011 mere i solenergi end i vindmøller.  I 2010 lå G20-landenenes investeringer i solenergi og vindmøller stort set side om side, men i 2011 steg investeringerne i solenergi med intet mindre end 44 procent og nåede 725 milliarder kroner, mens investeringerne i vindmøller faldt med 15 procent til knap 410 [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>På verdensplan investeredes der i 2011 mere i solenergi end i vindmøller.  I 2010 lå G20-landenenes investeringer i solenergi og vindmøller stort set side om side, men i 2011 steg investeringerne i solenergi med intet mindre end 44 procent og nåede 725 milliarder kroner, mens investeringerne i vindmøller faldt med 15 procent til knap 410 milliarder kroner.</p>
<p>Det skriver dagbladet <a title="Politiken" href="http://politiken.dk/klima/ECE1605769/der-er-flere-penge-i-sol-end--i-vind/" target="_blank">Politiken</a> på baggrund af en rapport fra det finansielle informationsbureau Blomberg og tænketanken PEW Research Center.</p>
<p>Ifølge Politiken steg de globale investeringer i grøn energi 6,5 procent i 2011 og nåede et samlet investeringsniveau på 1500 milliarder kroner.</p>
<p>Årsagen er angiveligt faldende produktionspris på solceller kombineret med betydelige offentlige tilskud til installering af solceller.  Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey skulle strøm fra solceller allerede i 2020 være prismæssigt konkurrencedygtig med fossil energi og dermed kunne klare sig helt uden tilskud.</p>
<p>Overfor Politiken glæder energiminister Martin Lidegaard sig over fremgangen for solcellerne og gør opmærksom på, at det ikke kun er vindmøller, hvor Danmark har muligheder for øgede eksportindtægter.</p>
<p>Blandt de virksomheder som kan have glæde af øget efterspørgsel på solceller er Danfoss som producerer inverterer til at omdanne solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm. Også virksomheden Linak har stigende salg af udstyr til solceller. Linak producerer aktuatorer, som benyttes til at ændre solcellernes vinkel i forhold til solen og dermed sikre den maksimale lysindstråling på solpanelerne.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/04/solceller-overhalede-vindmollerne-i-2011/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Dansk-kinesisk samarbejde om energi</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 11:23:35 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[Internationalt]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[kina]]></category>
		<category><![CDATA[politik]]></category>
		<category><![CDATA[right]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=275</guid>
		<description><![CDATA[Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr besøgte den 22.-25. februar Kina, hvor hun åbnede et nyt danskstøttet center for vedvarende energi i Beijing. - Centret er en fantastisk platform for et tættere dansk-kinesisk energisamarbejde og for at gøre Danmark til Kinas foretrukne samarbejdspartner inden for vedvarende energi. De kinesiske planer om i 2011 at investere omkring [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr besøgte den 22.-25. februar Kina, hvor hun åbnede et nyt danskstøttet center for vedvarende energi i Beijing.</p>
<p><em>- Centret er en fantastisk platform for et tættere dansk-kinesisk energisamarbejde og for at gøre Danmark til Kinas foretrukne samarbejdspartner inden for vedvarende energi. De kinesiske planer om i 2011 at investere omkring 143 mia. kr. på alene energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse vidner om det fremadrettede potentiale for danske virksomheder</em>, siger Pia Olsen Dyhr.</p>
<p><img class="alignright  wp-image-279" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Pia Olsen Dyhr" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/pia-olsen-dyhr-560.jpg" alt="Handels- og investeringsminister" width="392" height="258" />Pia Olsen Dyhr mødtes den 23. februar med den kinesiske viceenergimister Liu Qi, inden de sammen åbnede det nye center for vedvarende energi i <em>Beijin</em>g. Formålet er at styrke det dansk-kinesiske samarbejde på energiområdet og at styrke den danske position inden for vedvarende energi på det kinesiske marked.</p>
<p>Det dansk-kinesiske <em>Renewable Energy Development (RED)</em> sigter mod at udvikle kinesisk institutionel kapacitet til fremme af særligt vindmøller, solceller og bioenergi. RED Programmet skaber mulighed for tæt samarbejde for en række danske virksomheder og institutioner, herunder bl.a. <em>Vesta</em>s, <em>Dong</em> og <em>Energinet.dk</em>, og med centrets etablering samt den nye innovationsfacilitet er der lagt op til et endnu tættere samarbejde med Kina.</p>
<p>Kina satser stort indenfor vedvarende energi og ’cleantech’. Allerede i 2010 var Kina blevet verdens største investor i ”clean energy” med 54,4 mia. USD. Men Kinas ambitioner er endnu større. Energi og miljø er blandt regeringens hovedprioriteter.</p>
<p>Kina vil i 2011 bruge omkring 143 mia. kroner alene på energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse. Energi- og miljøsektoren vurderes årligt at vokse med 15-20 pct. Det indebærer store muligheder for dansk erhvervsliv. Kina er allerede i dag det største marked i verden for vind. Kina har i øjeblikket installeret 45 GW vind, og der er ambitioner om at etablere yderligere 150-200 GW vind frem til 2020. Til sammenligning har Danmark i 2011installeret ca. 3,9 GW vind.</p>
<p>I december 2011 udvalgte en gruppe kinesiske entreprenører under navnet aigo Entrepreneur Alliance (AEA) Danmark, som en af deres baser i Europa pga. Danmarks styrker inden for design og innovation. Det skaber en kæmpe mulighed for Danmark, hvorfor Pia Olsen Dyhr i Kina mødes med lederen af AEA Feng Jun. De skal bl.a. drøfte den forestående delegationsrejse for 30-50 kinesiske virksomheder til Danmark i marts, hvor investeringsmulighederne skal studeres nærmere. Pia Olsen Dyhr vil her præsentere en samlet pakke for, hvordan Danmark kan hjælpe alliancen med at etablere sig i Danmark.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/dansk-kinesisk-samarbejde-om-energi/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Lego bliver CO2-neutral</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 10:45:15 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[CO2-neutral]]></category>
		<category><![CDATA[co2-neutral]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[havmøller]]></category>
		<category><![CDATA[sydjylland]]></category>
		<category><![CDATA[tyskland]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=254</guid>
		<description><![CDATA[Den danske legetøjskoncern Lego er én af de få virksomheder, som har klar ambition om at blive helt CO2-neutral. Lego ønsker at have sit energiforbrug  100 procent dækket af vedvarende energi i 2020, og den målsætning er virksomheden nu godt på vej til at opfylde. Legos moderselskab Kirkby A/S har besluttet at investere tre milliarder [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignright size-medium wp-image-264" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Havvindmøllepark, Foto: DONG" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/havmoelle-dong-560-352x250.jpg" alt="Foto: DONG" width="352" height="250" />Den danske legetøjskoncern Lego er én af de få virksomheder, som har klar ambition om at blive helt <em>CO2-neutral</em>. <a title="Lego køber andel i havmøllepark" href="http://aboutus.lego.com/da-dk/news-room/2012/february/pmp/" target="_blank">Lego</a> ønsker at have sit energiforbrug  100 procent dækket af vedvarende energi i 2020, og den målsætning er virksomheden nu godt på vej til at opfylde.</p>
<p>Legos moderselskab Kirkby A/S har besluttet at investere tre milliarder kroner i havmølleparken Borkum Riffgrund 1. Dermed kommer Lego til at eje 32 procent af vindmølleparken, som skal levere den første elektricitet i 2014 og som ventes at blive fuldt indviet d. 1. oktober 2015. Med investeringen vil Lego komme til at eje 32 procent af havmølleparken, svarende til godt 25 vindmøller på hver 3,6 MW.</p>
<div>
<p>Investeringen er den hidtil største private danske investering i vedvarende energi.</p>
<p>Dermed køber Lego elektricitet, som svarer til forbruget i mere end 92.000 parcelhuset, og det er mere end, legetøjsvirksomheden bruger af energi &#8211; og også mere, end virksomheden forventer at forbruge i 2020.<br />
<img class="alignleft  wp-image-261" style="margin-left: 5px; margin-right: 5px;" title="Windmade logo" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/windmade-logo-280-263x250.png" alt="" width="184" height="175" />Med investeringen kan Lego opfylde Windmade-standarden, som giver virksomheder mulighed for at dokumentere og mærke, når de opfylder målsætninger for, hvor meget af deres energiforbrug som kommer fra vedvarende energi.</p>
<p>Udover investeringen i vedvarende energi arbejder LEGO Koncernen også på at øge energieffektiviteten i produktionen med fem procent årligt. I 2010 lykkedes det at reducere forbruget af gas til opvarmning af lokalerne med 17 procent på LEGO Koncernens fabrik i Tjekkiet ved at omprogrammere termostaterne. Reduktionen skete på trods af, at fabrikken blev udvidet markant med en ekstra produktionshal og en fordobling af kontorlokalerne.</p>
<p>”En af vores grundlæggende værdier er, at vi vil hjælpe med til, at fremtidige generationer af børn kan vokse op i en bedre verden. Det gør vi først og fremmest gennem vores legematerialer, men også ved at øge sikkerheden for medarbejderne, forbedre energieffektiviteten i produktionen og reducere i mængden af affald. Især for vedvarende energi har vi en ambitiøs målsætning, og derfor er jeg meget glad for nu at offentliggøre investeringen,” siger Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør i LEGO Koncernen.</p>
<p><em>Borkum Riffgrund 1</em> kommer i alt til at bestå af 77 Siemens Wind Power vindmøller på hver 3,6 MW. Havmølleparken bygges 55 kilometer udfor den tyske vesterhavskyst.</p>
<p>Udover Lego investerer også Oticon Fonden &#8211; via sit investeringsselskab William Demant Invest A/S &#8211;  for DKK 1,7 milliarder kroner i havmølleparken. Tilsammen kommer Lego og Oticon dermed til at eje 50% af havmølleparken.</p>
<p><a title="DONG" href="http://www.dongenergy.com/DA/Investor/Koncernmeddelelser/Pages/Details.aspx?omxid=602960" target="_blank">DONG Energy</a> står som sælger af havmølleparken, som energiselskabet selv står for opførelsen af. DONG har desuden  indgået en 15 årig aftale med Kirkby og Oticon om drift af havmølleparken. DONG udvikler også på en søsterparken <em>Borkum Riffgrund 1, </em> som der ikke er truffet investerings-beslutninger om</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-262" style="margin-top: 10px; margin-bottom: 10px;" title="Havvindmøllepark i Modlys, Foto: DONG" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/havmoeller-dong-modlys-560.jpg" alt="Foto: DONG" width="560" height="373" /></p>
<p>Foto: Dong</p>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/vindmoller-gor-lego-co2-neutral/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Københavns højeste solcelleanlæg</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 11 Feb 2012 20:04:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[København]]></category>
		<category><![CDATA[Store anlæg]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[featured-small]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[sverige]]></category>
		<category><![CDATA[transport]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=121</guid>
		<description><![CDATA[Det mest himmelstræbende af hovedstadens solcelleanlæg er det, som er monteret på Copenhagen Towers, som blandt andet omfatter det kendte hotel Crowne Plaza. Hele Sydtårnet (South Tower) &#8211;  som med sine 25 etager er bygningskompleksets højeste bygning &#8211; er på tre sider dækket af solceller. &#160; 2200 kvadratmeter solceller Tårnets solceller var, da solcelleanlægget blev indviet [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190587-250.jpg"><img class="alignright size-full wp-image-140" title="copenhagen-towers-20120210-p1190587-250" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190587-250.jpg" alt="" /></a>Det mest himmelstræbende af hovedstadens solcelleanlæg er det<span id="more-121"></span>, som er monteret på Copenhagen Towers, som blandt andet omfatter det kendte hotel Crowne Plaza. Hele Sydtårnet (South Tower) &#8211;  som med sine 25 etager er bygningskompleksets højeste bygning &#8211; er på tre sider dækket af solceller.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>2200 kvadratmeter solceller</strong></h3>
<p>Tårnets solceller var, da solcelleanlægget blev indviet i 2009,  Nordeuropas største anlæg for bygningsintegrerede solceller. I alt dækker solcellerne 1700 kvadratmeter på tårnets syd-, øst- og vest-vendte facade. Herudover er der placeret 500 kvadratmeter solceller på den såkaldte South Wing &#8211; sydlængen af Copenhagen Towers, så det samlede solcelleanlæg er på 2200 kvadratmeter.</p>
<p>Crowne Plaza er fire-stjernet hotel, og under etableringen var der naturligvis store krav til designet, som præger det første indtryk gæsterne får, når de ankommer til hotellet. Til at skabe facaden er valgt <strong><a title="Monokrystallinske solceller" href="http://www.energimagasinet.dk/solceller/monokrystallinske-solceller/">monokrystallinske solceller</a></strong>, som giver en smuk sort facade. Ofte giver monokrystallinske solceller netop mulighed for at skabe en meget ensartet sort flade. Her de monokrystallinske solceller dog monteret i lodrette baner, som tydeligt ses, når man står tæt ved bygningen. Så selvom facaden er flot, giver den ikke den helt énsartede flade, som monokrystalinske solceller ellers ofte benyttes til at opnå.</p>
<p>På afstand danner solcellerne dog en smuk facade. Den er skabt ved at kombinere 2500  specialtilpassede solcellepaneler i 38 forskellige modulstørrelser. Tilsammen giver de indtrykket af helhed, selv de netop er forskellige.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>14 invertere</strong></h3>
<p>Solcelleanlægget på South Tower er på 200 KWp, mens anlægget på South Wing er på 70 KWp. Anlæggene er leveret af det danske solcellefirma <a title="Gaia Solar om Copenhagen Towers" href="http://www.gaiasolar.dk/da/ref/ref-projekter-erhverv/cph-towers.aspx" target="_blank">Gaia Solar</a> og giver en samlet størrelse af på 270 KWp.</p>
<p>Til anlægget er knyttet 14 Danfoss TribleLynx invertere til at vekselrette strømmen. Da bygningen har monteret solceller på tre sider, vil solen naturligvis falde forskelligt på de tre sider, og strømproduktionen vil være meget uens i løbet af dagen og fordeles forskelligt til inverterne. Til hver inverter er der koblet tre Mpp trackere, svarende til 6,2 KWp per Mppt.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190590-400-250.jpg"><img class="alignleft  wp-image-152" style="margin-right: 5px;" title="Solceller, Hotel Crowne Plaza" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190590-400-250.jpg" alt="" /></a>Solceller færdige op til klimakonferencen</strong></h3>
<p>Samlet er solcellerne dimensioneret til at producere 200.000 KWh årligt, svarende elforbruget i omkring 60 énfamiliehuse. Effektiviteten af solcellerne er beregnet til 17,2 procent</p>
<p>Solcellerne på Crowne Plaza vakte stor opsigt, da de i 2009 blev færdiggjort umiddelbart op til klimakonferencen i Bella Center, hvor Gaia Solar i øvrigt også har leveret solceller til blandt andet udendørslamper, hvor solcellerne er monteret som en del af konstruktionen.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h3><strong>Varmepumper sikrer opvarmning og køling</strong></h3>
<p>Copenhagen Tower er bygget, så det opfylder kravene til Lavenergiklasse 2 samt EU&#8217;s krav til Green Building Code. Den vigtigste kilde til opvarmning af Copenhagen Towers stammer fra grundvand, som hentes op fra 110 meters dybde. Om sommeren bruges vandet til køling.</p>
<p>Ved hjælp af varmepumper genbruges vandet om vinteren til at opvarme bygningerne. Brugen af grundvand og varmepumper reducerer angiveligt energibehovet til opvarmning af hotellet og køling af hotellet med 90 procent.</p>
<p>Udover den elektricitet, som bygningerne får fra solcellerne på facaden og taget, har Copenhagen Towers certificeret indkøb af elektricitet fra vindmøller, som giver mulighed for at fremhæve bygningen som  100 procent CO2-neutral.</p>
<p><a href="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190620-400-250.jpg"><br />
</a></p>
<p>&nbsp;</p>
<p><img title="Hotel Crowne Plaza, receptionen" src="http://www.energimagasinet.dk/wp-content/uploads/2012/02/copenhagen-towers-20120210-p1190620-400-250.jpg" alt="" width="400" height="206" /></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/02/crowne-plaza/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Bæredygtig by ved Malmö</title>
		<link>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/baeredygtig-by-ved-malmo/</link>
		<comments>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/baeredygtig-by-ved-malmo/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 27 Jan 2012 08:31:31 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Redaktionen</dc:creator>
				<category><![CDATA[København]]></category>
		<category><![CDATA[solceller]]></category>
		<category><![CDATA[featured]]></category>
		<category><![CDATA[forside]]></category>
		<category><![CDATA[sverige]]></category>
		<category><![CDATA[transport]]></category>
		<category><![CDATA[vindmøller]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.energimagasinet.dk/?p=55</guid>
		<description><![CDATA[En bydel som er fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi. Det er målet for et byggeri nær Malmö , som løbende skal udbygges og have 9000 beboere i 2030. Den nye bebyggelse vil ligge ved Malmö-bydelen Hyllie, som ligger på Øresundsforbindelsen på vej mod København. Efter planen vil første del af bebyggelsen stå færdigt allerede i 2016, og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>En bydel som er fuldstændig selvforsynende med vedvarende energi. Det er målet for et byggeri nær Malmö , som løbende skal udbygges og have 9000 beboere i 2030.</p>
<p>Den nye bebyggelse vil ligge ved Malmö-bydelen <em>Hyllie</em>, som ligger på Øresundsforbindelsen på vej mod København. Efter planen vil første del af bebyggelsen stå færdigt allerede i 2016, og vil på det tidspunkt have skal have 2000 beboere.</p>
<p>Byen vil være indrettet, så al transport kan klares til fods, på cykel eller ved hjælp af kollektiv transport, ligesom affaldshåndteringen vil bygge på en meget høj grad af genanvendelse.</p>
<p>Den bæredygtige by får en intelligent infrastruktur &#8211; også kaldet Smart Grid  - som skal skabe balance mellem forbrug og produktion af energi. Den integrerede energistruktur skal kombinere central energiproduktion med lokalt produceret energi fra <em>solceller, vindmøller</em> og andre vedvarende energisystemer.</p>
<p>På længere sigt &#8211; i 2030 &#8211; er det hensigten, at bebyggelsen skal give bolig for 9000 indbyggere. I Europa er det det mest ambitiøse af sin slags, og formålet er også at skabe et demonstrationsprojekt, som andre kan bruge som model for lignende byggerier.</p>
<p>De svenske energimyndigheder har besluttet at give 47 millioner kroner til etableringen af energiløsninger i byggeriet. Energiselskabet E.On har afsat 100 millioner kroner til projektet, som omfatter mange udviklingsomkostninger. E.On var allerede for ti år siden involveret en Sustainable City ved <em>Västra Hamnen</em> i <em>Malmö</em>. Under overskriften Thinking Energy færdiggør selskabet i  sommeren 2012 otte énfamilie huse med med avancerede energiløsninger.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p>&nbsp;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.energimagasinet.dk/2012/01/baeredygtig-by-ved-malmo/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
