Ministeren har 10. oktober holdt møde med en række organisationer og vil efter efterårsferien indkalde de politiske partier til forhandling om, hvordan installering af solceller skal støttes i fremtiden.

Martin Lidegaard har flere gange i den senere tid givet udtryk for, at støtten til solceller er for høj, fordi prisen på solcelleanlæg er faldet, og at det derfor er en for attraktiv ordning for private husejere. Omvendt mangler der incitament til, at boligforeninger og andre større elbrugere kan investere mere i solceller.

Overfor Bolius har Martin Lidegaard givet udtryk for nogle af de elementer, han ønsker at justere på i et kommende solcelle-forlig:

Mulighed for større anlæg

Ministeren mener blandt andet, at Nettomålerordningens begrænsning på 6 KW bør fjernes, så boligblokke, andelsforeninger – eller måske endda hele landsbyer – også kan udnytte ordningen. Han foreslår derfor helt at droppe grænsen for, hvor stor anlæggene kan være.

Støtten til solceller skal sænkes. Ifølge ministeren gives der i dag 160 kr/kwh til elektricitet produceret af solceller, mens vindmøller kun støttes med omkring en femtedel. Det mener ministeren er for attraktivt i en tid, hvor prisen på solceller er faldet. Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller, så investeringen kan forrentes over en overskuelig årrække.

Samtidig understreger Martin Lidegaard, at private som allerede installeret solceller vil kunne sove roligt. De vil fortsat kunne afskrive deres investeringer, som de forsatte, da de stillede solcellerne op.

Strømmen skal bruges, når solen skinner

Ministeren ønsker også at finde en ordning, som i højere grad inspirerer ejere af solceller til selv at bruge strømmen i de perioder, hvor solen skinner, og elproduktionen derfor er højst. Lidegaard angiver ikke præcist, hvordan modellen skal indrettes, men den tekniske mulighed eksisterer allerede i dag, idet forudsætningen for at kunne benytte Nettomålerordningen er, at ejeren har en intelligent elmåler, hvor det er muligt at afregne efter forskellige elpriser afhængig af tid og produktion.

Årsagen til begrænsningen skyldes reglerne fra Energinet.dk og Energistyrelsen som kræver, at man højst må levere 6 KW til elnettet. Derfor er invertere på det danske marked udstyret med en begrænsning, som betyder, at solcelleanlægget på ethvert tidspunkt maksimalt kan levere 6 KW til det offentlige elnet.

Skat havde ekstra krav

Men indtil nu har Skat ikke stillet sig tilfreds med at lade begrænsningen på en inverter bestemme, hvor meget strøm som kunne leveres til det offentlige elnet. Derfor har Skat modsat sig, at det skulle være muligt at installere flere solceller end svarende til en maksimal produktion på 6 KW – angivet som 6 KWp, hvilket vil sige den effekt, som solcellerne kan yde under optimale lysforhold.

Hvis et solcelleanlæg er placeret under lidt mindre optimale forhold, betyder det, at solcellerne producerer færre årlige kilowatt timer end det, som var målet for anlægget. For at nå op på den fulde årlige produktion skal der installeres flere solcellepaneler på anlægget for at sikre tilstrækkelig høj produktion på tidspunkter med knap så optimal solindfald.

Det har Skats regler hidtil umuliggjort, men i et i svar til det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen har skatteminister Thor Möger Pedersen bekræftet, at Skat vil ændre sin fortolkning, så det i fremtiden alene produktionen fra inverteren, som afgør hvor mange solceller man må installere.

Ny fortolkning af bekrebet installeret effekt

Skatteministeren skriver at i svaret, at han er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en udvidet fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e:

“Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW”

Ministeren lover i svaret at melde offentlig ud med ændringerne, når de er klar.

Den nye fortolkning ændrer dog ikke på, at det fortsat kun er tilladt at levere 6 KWp til det offentlige elnet, og der er derfor fortsat krav om begrænsning af solcelleanlæggets samlede kapacitet. Det blive dog nu i de fleste tilfælde alene en inverter (vekselretter), som afgør, hvad der produceres til nettet.

Aftalen betyder, at afskrivning af solcelleanlæg til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for finansiering af solcelleanlæg.

Kan bruges ved den Regnskabsmæssige Metode

Med den regnskabsmæssige metode afskriver private deres solcelleanlæg på samme måde som virksomheders driftsanlæg. Driftsanlæg – herunder solcelleanlæg – kan med den regnskabsmæssige metode afskrives med 25 procent om året, indtil solcelleanlægget er betalt ud.

For private kræver metoden dog, at man benytter Udvidet Selvangivelse og opgør indtægter og udgifter fra solcellerne på samme måde, som virksomheder opgør deres investeringer. Den regnskabsmæssige metode er derfor administrativt mere krævende end den skematiske metode. Til gengæld vil den regnskabsmæssige metode oftest give det bedste afkast af investeringen i solcelleanlæg.

Det nu åbnede investeringsvindue, som giver mulighed for afskrivning af 115 procent af investeringen, åbnes i perioden fra 30. maj 2012  til 31. december 2012. Formålet er at øge erhvervslivets investeringer i en tid, hvor frygten for gæld tynger samfundet, og hvor investeringerne siden finanskrisen har været lave. I aftalen nævnes det specifikt, at muligheden for at afskrive med 115 procent også gælder investering investeringer i sol- og vindanlæg indenfor 25 pct. saldo afskrivning.

Kan betyde installering af flere solcelleanlæg

Mange i solcellebranchen venter, at den nye afskrivningsmulighed vil sætte yderligere skub i lysten til at installere solceller – både blandt private og blandt virksomheder. Allerede uden den nye afskrivningsmulighed er antallet af installerede solcelleanlæg steget dramatisk.

Lars Riise, som er partner i revisionsselskabet Deloitte siger til Jyllands-Posten, at det yderligere forbedrer det øk0nomiske incitament til at installere solceller.

- Incitamentet er allerede så stort, at det er en meget fornuftig investering at foretage. En af de bedste du kan lave, og det her vil få nogle af de sidste tvivlere med, siger Lars Riise, som arbejder med problemerne om skat og solcelleanlæg.

Tidligere på foråret blev reglerne for dagpengemodtagere ændret, så man ikke længere risikerer at et solcelleanlæg betragtes som selvstændig bibeskæftigelse, når man er arbejdsløs. Dermed kan man som arbejdsløs ejer af et solcelleanlæg få dagpenge i lige så lang tid som arbejdsløse uden solceller på taget.

En tilsvarende præcisering er imidlertid ikke foretaget for folk på efterløn, hvilket gør at arbejdsløshedskassen kan føle sig tvunget til at kræve en revisorerklæring om indtjeningen fra solcelleanlægget. Ifølge en præcisering fra Beskæftigelsesministeriet skal ejerskab af et solcelleanlæg netop betragtes som selvstændig bibeskæftigelse.

- Det er desværre et glimrende eksempel på usammenhængende lovgivning og bureaukratisk bøvl, der kun giver besvær og uproduktivt papirarbejde, siger Knud Grøngaard, formand for FTF-A.

FTF-A mener, at problemet kan løses ved, at man giver en dispensation, hvor en efterlønners investering i solceller og lignede vedvarende energikilder helt fritages for reglerne om selvstændig virksomhed.

A-kassen derfor nu bedt Beskæftigelsesministeriet om at ændre reglerne.

Se pressemeddelelse fra FTF-A

Det viser en analyse som Spar Nord har udarbejdet for Dagbladet Børsen.  Ifølge beregningerne vil solcellerne give en besparelse på elregningen, som svarer til et årligt afkast på knap 8 procent af investeringen. Det skal sammenholdes med, at aktierne i C20-indexet over de sidste ti år har givet et gennemsnitlig afkast på 6 procent af den investerede kapital.

Hvis prisen på energi stigere yderligere vil fortjenesten ved et solcelleanlæg naturligvis blive endnu større.

Boligansvarlig i Spar Nord, Сlaus Conradsen, understreger dog overfor Børsen, at det ikke betyder, at man skal sætte alle sine penge i solceller, men at køb af et solcelleanlæg kan være en helt naturlig del af det at sprede sine investeringer, og tilføjer:

- Med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Du skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af din investeringsportefølje, siger Claus Conradsen.

I modsætning til aktier giver solceller også et relativt stabilt afkast, som dog naturligvis afhænger af, hvordan den energiprisen udvikler sig i fremtiden.

Claus Conradsen gør dog opmærksom på, at der er den afgørende forskel på aktier og solceller, at aktierne kan sælges, når man har brug for likvide midler. Det kan man ikke med et solcelleanlæg, som til gengæld har den fordel, at det fortsat giver en besparelse på elregningen – også når investeringen er tjent hjem.

Se Spar Nords beregning af afkastet på solceller og aktier

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord

Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau Blomberg nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på polykrysallinsk silicium toppede for kun fire år siden med en pris på intet mindre end 475 US$/kg.

Silicium er det vigtigste råstof ved fremstillingen af solceller, og prisen på silicium udgør omkring en fjerdedel af salgsprisen på solceller. På verdensplan er langt de fleste solceller af den polykrystallinske type.

Baggrunden for den faldende pris på silicium er, at produktionen af silicium nu langt overstiger efterspørgslen, og flere producenter af polykrystallinsk silicium – som Hemlock Semiconductor Corp. og Wacker Chemie AG - rammes nu økonomisk af de faldende priser. Omvendt kan det være en være en økonomisk fordel for producenterne af solpaneler, som er køberne af silicium. Flere af producenterne af solpaneler har været økonomisk hårdt ramt i det seneste år, og nogle er endda ramt af konkurs.

Overkapaciteten på produktion af polykrystallinsk silicium skyldes dels, at produktionen er steget markant i de senere år, dels at der for første gang i årevis udsigt til, at installationen af solceller vil falde .

Producenter af silicium har fordoblet produktionen indenfor de seneste par år blandt med udsigt til, at der ville blive installereret stadig flere solceller på verdensplan. Der blev da også i 2011 installeret flere solceller end nogensinde før, men i 2012 ventes der første gang et fald i installationen af solceller på verdensplan. Det skyldes blandt andet, at de to vigtigste markeder for solceller, Tyskland og Italien, har justeret deres tilskud til solceller, idet tilskuddene til solceller i disse to lande havde resulteret i urealistisk god afregning for ejere af solceller.

En undersøgelse foretaget af Spar Nord viser, at boligejerne nu – for første gang i nyere tid – bruger flere penge på energi end på at betalte renter af gælden. En nyslået boligejer betaler nu i gennemsnit knap 30.000 kroner til el og opvarmning, mens renteudgifterne efter skat er dykket til godt 20.000 kroner.

Kombinationen af stærkt faldende renteudgifter og stigende energipriser betyder, at det nu er dyrere at tænde for radiatoren og eller starte vaskemaskinen, end det er at betale renter. En nystartet boligejer i et hus på 140 kvadratmeter betaler nu i gennemsnit godt 7.000 kroner mere for sit energiforbrug end for renterne på boliggælden.

Investér i energi

Udviklingen i henholdsvis rente- og energiudgifter betyder, at det er historisk attraktivt at investere i at spare energi ved for eksempel at købe solceller, isolerere huset eller erstatte oliefyret med en varmepumpe.

- Kombinationen af rekordlave renter og stigende energipriser gør det oplagt at investere i sin bolig i form af eksempelvis efterisolering, nye vinduer eller alternative energikilder, siger chefanalyteker Martin Lundholm fra Spar Nord.

Renterne falder – prisen på energi stiger

Den nye undersøgelse er baseret på boligejernes aktuelle valg af finansieringsform, hvor boligejernes store appetit på rentetilpasningslån spiller en stor rolle:

- Renterne er faldet til et historisk lavt niveau, og samtidig er udbredelsen af rentetilpasningslån større end nogensinde. Resultatet er stærkt faldende renteudgifter. Samtidig stiger energiudgifterne støt og roligt, så det er forklaringen på, at renter og energi nu så at sige har byttet plads i budgettet, forklarer Martin Lundholm.

Spar Nords undersøgelse viser, at den gennemsnitlige renteudgift for nystartede boligejere toppede i 2007 med 61.372 kroner efter skat om året for et hus på 140 kvadratmeter.

Prisen på energi stiger fortsat

For bare fire år siden var der ikke meget, der tydede på, at vi skulle opleve højere energiudgifter end renteudgifter. I 2008 var udgiften til boligrenter mere end dobbelt så høj som udgiften til energi. Det har finanskrisen imidlertid ændret på:

- Som følge af krisen ligger renten stadig på et rekordlavt niveau, mens energipriserne drives op af stigende råvarepriser og nye afgifter. Så på den korte bane, er der ikke meget, der tyder på, at renteudgifterne igen bliver den største post på budgettet, vurderer han.

Martin Lundholm henviser i øvrigt til, at danskerne i stor stil er begyndt at afdrage gæld, hvilket også er med til at reducere renteudgifterne.

Han understreger dog, at der er store lokale forskelle på, hvor meget energien koster i forhold til renteudgifterne.

Spar Nords undersøgelse er blandt andet baseret på Realkreditrådets tal for gennemsnitlige salgspriser, Nationalbankens seneste opgørelse over boligejernes finansieringsvalg samt en fremskrivning af Danmarks Statistiks opgørelse af boligejernes energiudgifter.

Håndværkerfradag, som også går under navnet BoligJob-ordning og Servicefradag,  blev allerede i 2011 forlænget, så det også kan benyttes i 2012. Dermed er det muligt i hele 2012 at bruge såvel Nettomålerordning som Håndværkerfradrag i forbindelse med etablering af solcelleanlæg og en række andre energiforbedringer af boligen.

Der føres fortsatte forhandlinger om et energiforlig mellem Regeringen og Folketingets partier om en energiaftale, som rækker ind i det kommende år, og der er forventninger om, at der etableres nye ordninger som yderligere vil tilskynde private til at etablere vedvarende energianlæg og  forbedre energieffektiviteten af boligen.