Tidligere på foråret blev reglerne for dagpengemodtagere ændret, så man ikke længere risikerer at et solcelleanlæg betragtes som selvstændig bibeskæftigelse, når man er arbejdsløs. Dermed kan man som arbejdsløs ejer af et solcelleanlæg få dagpenge i lige så lang tid som arbejdsløse uden solceller på taget.

En tilsvarende præcisering er imidlertid ikke foretaget for folk på efterløn, hvilket gør at arbejdsløshedskassen kan føle sig tvunget til at kræve en revisorerklæring om indtjeningen fra solcelleanlægget. Ifølge en præcisering fra Beskæftigelsesministeriet skal ejerskab af et solcelleanlæg netop betragtes som selvstændig bibeskæftigelse.

- Det er desværre et glimrende eksempel på usammenhængende lovgivning og bureaukratisk bøvl, der kun giver besvær og uproduktivt papirarbejde, siger Knud Grøngaard, formand for FTF-A.

FTF-A mener, at problemet kan løses ved, at man giver en dispensation, hvor en efterlønners investering i solceller og lignede vedvarende energikilder helt fritages for reglerne om selvstændig virksomhed.

A-kassen derfor nu bedt Beskæftigelsesministeriet om at ændre reglerne.

Se pressemeddelelse fra FTF-A

Muligheden for afskrivning af solceller betyder, at en almindelig skatteborger kan afskrive 25 procent af anlægsudgifterne på et solcelleanlæg på selvangivelsen hvert år, indtil anlægget er fuldt afskrevet. Det kræver blot, at man vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Den ordning var tidligere svær at anbefale for lønmodtagere, idet der var risiko for at miste retten til dagpenge. Reglerne er imidlertid ændret d. 1. februar i år, så det nu er muligt at bruge muligheden for afskrivning som virksomhed – og samtidig bevare dagpengeretten.

To beskatningsmuligheder

Beregninger fra Go’ Energi viser, at der allerede fra dag ét kan være spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen påanlægget.

Hvor god en forretning, et solcelleanlæg er, afhænger af, hvordan man finansierer udgiften til anlægget, og hvordan man vælger at lade dig beskatte. Bedst økonomi får man ved at have sparet pengene op eller for eksempel har valgt at få udbetalt efterløn og derefter vælger at lade dig beskatte efter virksomhedsordningen.

Hvis pengene skal lånes, kan økonomien dog også se fornuftig ud: Har man friværdi i huset og kan optage et kreditforeningslån på 150.000 kroner, vil man – ved at vælge virksomhedsordningen – have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Hvis lånet tages som banklån, er overskuddet 7.000 kroner.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil det samlede få et overskud på solcelleanlægget være mellem 175.000 og 225.000 kroner, ved valg af virksomhedsordningen. Sælges huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

Beregningerne fra Go’Energi giver et eksempel på et solcelleanlæg på 6 kw på 42 kvadratmeter til en samlet pris på 150.000 kr (incl montering) og en elpris på 2,00 kr/kwh:

 1)    Med mulighed for frit afskrivning, så der afskrives mest muligt i forhold til, at den samlede økonomi går i nul hvert år, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt (i dette tilfælde efter 11-14 år).

2)    Med håndværkerfradrag.

3)    Ikke mulighed for håndværkerfradrag

Foretrækker man beskatning som almindelig lønmodtager, er der fortsat mulighed for et skattemæssigt fradrag på håndværkernes timer på op til 15.000 kroner pr. voksen i husstanden gennem regeringens Håndværkerfradrag, der udløber den 31. december 2012.

Mulighed for at købe solenergi i supermarkedet

”Hvor solenergi tidligere var en hobby forbeholdt nørder, så er det nu for alle. Det giver en lavere energiregning her og nu og er derfor både er en god økonomisk investering og en fremtidssikring af din bolig,” siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi, som gør opmærksom på, at solcelleanlæg nu er blevet så almindelige, at de kan købes i supermarkeder som Bilka sammen med mælk, ost og brød

I følge Go’Energi er der fem faktorer, som gør investering i solcelleanlæg økonomisk attraktiv lige nu:

Vær opmærksom på, at der i virksomhedsordningen er et krav om, at anlægget ikke må være en integreret del af bygningskonstruktionen. Solcelleanlægget må for eksempel ikke være bygget med integration i taget.

Det viser en analyse som Spar Nord har udarbejdet for Dagbladet Børsen.  Ifølge beregningerne vil solcellerne give en besparelse på elregningen, som svarer til et årligt afkast på knap 8 procent af investeringen. Det skal sammenholdes med, at aktierne i C20-indexet over de sidste ti år har givet et gennemsnitlig afkast på 6 procent af den investerede kapital.

Hvis prisen på energi stigere yderligere vil fortjenesten ved et solcelleanlæg naturligvis blive endnu større.

Boligansvarlig i Spar Nord, Сlaus Conradsen, understreger dog overfor Børsen, at det ikke betyder, at man skal sætte alle sine penge i solceller, men at køb af et solcelleanlæg kan være en helt naturlig del af det at sprede sine investeringer, og tilføjer:

- Med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Du skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af din investeringsportefølje, siger Claus Conradsen.

I modsætning til aktier giver solceller også et relativt stabilt afkast, som dog naturligvis afhænger af, hvordan den energiprisen udvikler sig i fremtiden.

Claus Conradsen gør dog opmærksom på, at der er den afgørende forskel på aktier og solceller, at aktierne kan sælges, når man har brug for likvide midler. Det kan man ikke med et solcelleanlæg, som til gengæld har den fordel, at det fortsat giver en besparelse på elregningen – også når investeringen er tjent hjem.

Se Spar Nords beregning af afkastet på solceller og aktier

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord

Forsikringsselskabet Topdanmark installerer i denne tid et solcelleanlæg på taget af sine administrationsbygninger i Ballerup. Med en kapacitet på 750.000 kwp bliver det hidtil største solcelleanlæg i Danmark. Større end den hidtidige rekord på taget af Teknikerbyen i Virum.

Anlægget er budgetteret til at koste 19 millioner kroner og vil få et samlet solcelle-areal på 5019 kvadratmeter – omkring en halv hektar.

Det er anden gang Topdanmark er involveret i et af Danmarks største solcelleanlæg, idet forsikringsselskabet også ejer de bygninger i Allerød, hvor man sidste år installerede et solcelleanlæg på 183.000 kwp. Erfaringerne herfra bliver nu brugt til det nye anlæg, hvor der ligesom i Allerød er valgt solceller fra den norske producent REC. Strømmen omdannes til vekselstrøm af invertere fra Danfoss.

Produktionen svarer til 200 familiers forbrug

Solcelleanlægget består af 3042 solcellemoduler af typen REC 245, som er af den polykrystallinske type. Solcellerne er forholdsvis højtydende, og det ventes, at anlægget kan yde 750.000 kwh om året, svarende til et par hundrede énfamilie huses forbrug af strøm. Det er omkring 25 procent af det minimumsforbrug af forbrug af strøm, som administrationsbygningerne har – døgnet rundt. Om sommeren og på lyse dage, vil det naturligvis være muligt at have højere dækning.

Efter beregningerne kan solcelleanlægget reducere Topdanmarks udslip af CO2 med 600 tons.

Topdanmark skønner, at solcelleanlægget vil have tjent sig hjem i løbet af 12 – 13 år, men det kan vise sig gå hurtigere, hvis elpriserne stiger mere end ventet. Læs også artikel om anlæggets økonomi

Leveret af DrivhusEffekten

Det store solcelleanlæg er ikke sluttet til det offentlige elnet, ligesom der heller ikke er batteri-backup koblet til anlægget. Det skyldes blandt andet, at der for virksomheder ikke er god økonomi i at sælge strøm til elnettet, da der ikke findes en nettomålerordning for virksomheder. Derfor er det afgørende for Topdanmark, at anlægget ikke er større end at virksomheden til enhver tid selv kan bruge den producerede strøm.

Som leverandør til det store anlæg har Topdanmark valgt DrivhusEffekten, som også stod for at installere det store anlæg i Allerød. Huset i Allerød bebos i dag konsulentvirksomheden Niras, som Topdanmark også har samarbejdet med i forbindelse med valg af solcelleanlæg.

Solcelleanlægget bygges i etaper frem til den 17. august, hvor der er planlagt indvielse af det samlede anlæg.

Læs også om dagbladet Ingeniørens artikel om anlægget.

Ifølge produktionsdirektør Søren Kempf Holm er solcelleanlægget beregnet til et give en forrentning af investeringen på 5,2 procent om året over de næste 25 år, hvis elprisen stiger med kun én procent om året. Hvis elprisen stiger med tre procent årlig vil investeringen blive forrentet med 7,1 procent om året.

Selv hvis elprisen skulle stige med tre procent årligt, vil det være betydeligt mindre end tidligere, idet elprisen over de sidste ti år er steget med 6,7 procent. Derfor betegner produktionsdirektøren solcellerne som en investering, som “hænger godt sammen”.

Fra leverandøren Drivhuseffekten, har Topdanmark garanti for, at solcellerne yder mindst 80 procent af deres maksimumydelse i de næste 25 år.

Dækker kun 25 procent af virksomhedens grundlast

Ifølge Søren Kempf Holm er det store solcelleanlæg i virkeligheden dimensioneret meget konservativt, idet det 750.000 kwp store solcelleanlæg kun er dimensioneret til at dække en fjerdedel af Topdanmarks grundlast (standby-forbrug) – det vil sige det løbende elforbrug, som virksomheden har døgnet rundt til at dække driften af serverpark m.m., som kører både på arbejdsdage, om natten og i weekenden.

Der er ikke nogen Nettomålerordning for virksomheder, og i modsætning til de fleste private solcelleanlæg, er det store solcelleanlæg ikke sluttet til det offentlige elnet. Økonomien i solcellerne afhænger derfor af, at Topdanmark døgnet rundt kan bruge den elektricitet, som de 3042 solcellemoduler producerer. Derfor er solcelleanlæggets størrelse bestemt af en afvejning af, hvor meget strøm man er helt sikker på at kunne bruge selv.

- Vi foretager investeringen af to grunde. Dels for at tjene penge, og dels for at passe bedre på miljøet. Men økonomisk kunne vi ikke forsvare at have bygget anlægget dobbelt så stort, forklarer Søren Kempf Holm, som dog ikke vil udelukke, at der senere vil blive sat flere solceller op på taget, når man over en periode har set, hvordan anlægget fungerer.

Stor fordel at bruge de gratis kvadratmeter på taget

Produktionsdirektøren siger, at økonomien naturligvis også forbedres af, at Topdanmark har et 14.000 kvadratmeter stort tag, som ikke kan bruges til andet.

- Det gør en forskel, at vi ikke har udgifter til areael. Det ville ikke nytte noget at betale leje til en stor mark for at stille solceller op, forklarer Søren Kempf Holm.

Som noget specielt har Topdanmark – ligesom mange andre finansielle virksomheder – ikke mulighed for at trække momsen fra i investeringen. Derfor bliver solcelleanlægget 3,8 millioner kroner dyrere, end hvis andre virksomheder skulle foretage den samme investering. Til gengæld har Topdanmark fordel af, at være en virksomhed, der alligevel placerer kapital i ejendomme og andre investeringer og derfor ikke skal ud og låne penge til solceller.

Energibesparelser er bedre end solceller

I forbindelse med installering af solcelleanlægget, har Topdanmark haft mulighed for at sælge CO2-besparelsen i form af CO2-kvoter, som dog kun har beløbet sig til en éngangs-indtægt på et par hundrede tusind kroner.

Selv om Søren Kempf Holm anser solcelleanlægget for at være en økonomisk fornuftig investering, gør han dog opmærksom på, at den ikke er den bedste investering, som forsikringsselskabet gør indenfor energi og miljø.

- Det er en endnu bedre forretning at slukke for en pumpe eller en lampe. Ofte er det helt gratis besparelser, og her foretager vil vi i perioden fra 2011 – 2014 foretage så mange besparelser og justeringer, at det betyder lige så meget for vores CO2-udslip som solcelleanlægget, siger produktionsdirektøren.

Netop de mange besparelser har været én af grundene til, at det rekordstore solcelleanlæg trods alt ikke er blevet bygget større. Hvis de kommende energibesparelser bliver meget effektive ville der være risiko for, at solcelleanlægget ville producere mere end virksomhedens basale energiforbrug. Dermed ville økonomien i solcelleanlægget blive dårligere.

- Der skal jo være plads til besparelser, understreger produktionsdirketøren.

Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau Blomberg nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på polykrysallinsk silicium toppede for kun fire år siden med en pris på intet mindre end 475 US$/kg.

Silicium er det vigtigste råstof ved fremstillingen af solceller, og prisen på silicium udgør omkring en fjerdedel af salgsprisen på solceller. På verdensplan er langt de fleste solceller af den polykrystallinske type.

Baggrunden for den faldende pris på silicium er, at produktionen af silicium nu langt overstiger efterspørgslen, og flere producenter af polykrystallinsk silicium – som Hemlock Semiconductor Corp. og Wacker Chemie AG - rammes nu økonomisk af de faldende priser. Omvendt kan det være en være en økonomisk fordel for producenterne af solpaneler, som er køberne af silicium. Flere af producenterne af solpaneler har været økonomisk hårdt ramt i det seneste år, og nogle er endda ramt af konkurs.

Overkapaciteten på produktion af polykrystallinsk silicium skyldes dels, at produktionen er steget markant i de senere år, dels at der for første gang i årevis udsigt til, at installationen af solceller vil falde .

Producenter af silicium har fordoblet produktionen indenfor de seneste par år blandt med udsigt til, at der ville blive installereret stadig flere solceller på verdensplan. Der blev da også i 2011 installeret flere solceller end nogensinde før, men i 2012 ventes der første gang et fald i installationen af solceller på verdensplan. Det skyldes blandt andet, at de to vigtigste markeder for solceller, Tyskland og Italien, har justeret deres tilskud til solceller, idet tilskuddene til solceller i disse to lande havde resulteret i urealistisk god afregning for ejere af solceller.

Det skriver dagbladet Politiken på baggrund af en rapport fra det finansielle informationsbureau Blomberg og tænketanken PEW Research Center.

Ifølge Politiken steg de globale investeringer i grøn energi 6,5 procent i 2011 og nåede et samlet investeringsniveau på 1500 milliarder kroner.

Årsagen er angiveligt faldende produktionspris på solceller kombineret med betydelige offentlige tilskud til installering af solceller.  Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey skulle strøm fra solceller allerede i 2020 være prismæssigt konkurrencedygtig med fossil energi og dermed kunne klare sig helt uden tilskud.

Overfor Politiken glæder energiminister Martin Lidegaard sig over fremgangen for solcellerne og gør opmærksom på, at det ikke kun er vindmøller, hvor Danmark har muligheder for øgede eksportindtægter.

Blandt de virksomheder som kan have glæde af øget efterspørgsel på solceller er Danfoss som producerer inverterer til at omdanne solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm. Også virksomheden Linak har stigende salg af udstyr til solceller. Linak producerer aktuatorer, som benyttes til at ændre solcellernes vinkel i forhold til solen og dermed sikre den maksimale lysindstråling på solpanelerne.

Mindblowing Copenhagen er titlen på en festival for på Ofelia Beach ved Skuespilhuset i København, som løber af stabelen lørdag d. 14. og søndag d. 15. april. Festivalen er en slags folkelig opvarmning til den store energi-konference og energimesse EWEA i BellaCenter den efterfølgende mandag og tirsdag.

I løbet af weekender vil man ved Skuespilhuset blandt andet kunne opleve MGP-stjernerne Chestnut Avenue og De to Amigos samt Ida og Line fra X-faktor. Kåre og Emil fra tv-programmet Store Nørd er også blandt de optrædende i weekend, som sætter stor fokus på at give børn oplevelser med energi.

Både lørdag og søndag vil Frugtformidlingen drive en klimavenlig mad-workshop for børn, og for de heldige vil der endda også være mulighed for at se København fra kurven i en luftbalon.

Mindblowing Copenhagen er arrangeret af Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune Vækstforum Hovedstaden og Vindmølleindustrien.

Læs mere på www.mindblowingcopenhagen.dk

En undersøgelse foretaget af Spar Nord viser, at boligejerne nu – for første gang i nyere tid – bruger flere penge på energi end på at betalte renter af gælden. En nyslået boligejer betaler nu i gennemsnit knap 30.000 kroner til el og opvarmning, mens renteudgifterne efter skat er dykket til godt 20.000 kroner.

Kombinationen af stærkt faldende renteudgifter og stigende energipriser betyder, at det nu er dyrere at tænde for radiatoren og eller starte vaskemaskinen, end det er at betale renter. En nystartet boligejer i et hus på 140 kvadratmeter betaler nu i gennemsnit godt 7.000 kroner mere for sit energiforbrug end for renterne på boliggælden.

Investér i energi

Udviklingen i henholdsvis rente- og energiudgifter betyder, at det er historisk attraktivt at investere i at spare energi ved for eksempel at købe solceller, isolerere huset eller erstatte oliefyret med en varmepumpe.

- Kombinationen af rekordlave renter og stigende energipriser gør det oplagt at investere i sin bolig i form af eksempelvis efterisolering, nye vinduer eller alternative energikilder, siger chefanalyteker Martin Lundholm fra Spar Nord.

Renterne falder – prisen på energi stiger

Den nye undersøgelse er baseret på boligejernes aktuelle valg af finansieringsform, hvor boligejernes store appetit på rentetilpasningslån spiller en stor rolle:

- Renterne er faldet til et historisk lavt niveau, og samtidig er udbredelsen af rentetilpasningslån større end nogensinde. Resultatet er stærkt faldende renteudgifter. Samtidig stiger energiudgifterne støt og roligt, så det er forklaringen på, at renter og energi nu så at sige har byttet plads i budgettet, forklarer Martin Lundholm.

Spar Nords undersøgelse viser, at den gennemsnitlige renteudgift for nystartede boligejere toppede i 2007 med 61.372 kroner efter skat om året for et hus på 140 kvadratmeter.

Prisen på energi stiger fortsat

For bare fire år siden var der ikke meget, der tydede på, at vi skulle opleve højere energiudgifter end renteudgifter. I 2008 var udgiften til boligrenter mere end dobbelt så høj som udgiften til energi. Det har finanskrisen imidlertid ændret på:

- Som følge af krisen ligger renten stadig på et rekordlavt niveau, mens energipriserne drives op af stigende råvarepriser og nye afgifter. Så på den korte bane, er der ikke meget, der tyder på, at renteudgifterne igen bliver den største post på budgettet, vurderer han.

Martin Lundholm henviser i øvrigt til, at danskerne i stor stil er begyndt at afdrage gæld, hvilket også er med til at reducere renteudgifterne.

Han understreger dog, at der er store lokale forskelle på, hvor meget energien koster i forhold til renteudgifterne.

Spar Nords undersøgelse er blandt andet baseret på Realkreditrådets tal for gennemsnitlige salgspriser, Nationalbankens seneste opgørelse over boligejernes finansieringsvalg samt en fremskrivning af Danmarks Statistiks opgørelse af boligejernes energiudgifter.