Frem til 2009 blev der i Danmark kun installeret under 20 solcelleanlæg om året, og den installerede effekt lå – med et enkelt års undtagelse – på 100 under 100 kilowatt, men siden 2010 er udviklingen fuldstændig ændret.

I 2010 blev der i Danmark installeret 476 solcelleanlæg med en samlet effekt på 1789,7 kilowat, hvilket var en stigning på intet mindre end 6300 procent i forhold til året før, hvor den installerede effekt var 28,m6 kwp. Alene 2010 blev der således installeret mere solcelle-effekt end i de foregående ti år tilsammen.

I 2011 fortsatte stigningen i såvel antal af installerede anlæg som effekten af de installerede solceller. Her blev der installeret 1922 solcelleanlæg med en samlet effekt på 8476,2 kwp (8,5 MW).

Det er ikke kun antallet af solcelleanlæg, som er vokset. Også størrelsen af de enkelte anlæg er i stigning. I 209 var gennemsnitsstørrelsen for et nyinstalleret solcelle på 1,6 kwp, mens den i 2010 var steget til 3,8 kwp, og i 2011 var gennemsnitsstørrelsen for første gang over 4 kwp – mere præcist 4,4 kwp, hvilket passer godt med reglerne for nettomålerordningen, som gør det særligt fordelagtigt kun at installere et solcelleanlæg, som svarer til husholdningens årlige elforbrug. Sådanne anlæg vil typisk ligge på 3 – 6 kwp.

Tallene bygger på indberetninger fra elselskaberne og ifølge er Energinet.dk er der en vis usikkerhed på tallene, specielt i de første år, hvor antallet af nye solcelleanlæg var meget lille. Nøjagtigheden af de nyere tal skønnes dog at være forholdsvis god, men må betragtes som minimumstal. Der kan således være installeret lidt flere solcelleanlæg, end tallene angiver.

Opgørelsen over udviklingen for solceller er foretaget d. 4. januar 2012.

Det vælter frem med alle mulige tekniske gadgets som forsynes med solenergi. Mobiltelefoner, radioer, lygter og meget andet. Noget er nyttigt, mens andet blot bidrager til at vise, at nu kan sådan én så også laves. Et af de seneste skud på stammen er IKEA som er kommet med lampen Sunnan.

Solcelle-lampen er – ligesom mange lignende finurligheder – næppe et produkt som redder os fra klimakatastrofen, men den har alligevel nogle fikse detaljer som gør den lidt interessant.

I sig selv kan det have fordele, at man kan have en læselampe med hen i et hjørne, hvor der ikke er stikkontakt. Den kan medbringes overalt og giver et fornuftigt lyst til for eksempel at læse en bog. Lampen er forsynet med lysdioder, som ganske vist giver et meget koldt lys, men som netop derfor giver brugbart lys trods den forholdsvis ringe lysmængde.

En særlig detalje er, at solcellerne er monteret i en lille boks, som kan tages af. Det er en klar fordel, idet det dermed er mulig at lægge solcellerne i selv en meget lille vindueskarm, selv om der ikke er plads til lampen. Der gives i første omgang ikke mulighed for at købe ekstra solcelle-bokse til lampen, men hvis det skulle komme, giver det naturligvis også mulighed for at lade flere bokse op og dermed sikre sig lys til lang tid.

En anden detalje er, at solcelle-boksen er udstyret med standard AA-batterier af Ni-Me typen, hvilket betyder, at de kan skiftes, når de bliver for gamle. I princippet kan man således også bruge boksen til at oplade batterier til andre formål, men det mest en teoretisk mulighed, idet man skal bruge skruetrækker for at åbne boksen og komme ind til batterierne. Omvendt betyder det jo også, at lampen kan bruges uden sol – så skal man et øjeblik glemmer klimaet og udstyrer den med almindelige  batterier.

IKEA angiver, at lampen kan lyse tre timer, hvis den er blevet opladet fået 12 timers fuldt sols

Lampen er blandt andet velegnet til at stille i vinduet, når man ikke er hjemme, hvis man – af hensyn til eventuelle indbrudstyve – at give indtryk af, at der er nogen hjemme. Den lader selv op om dagen og kan så lyse nogle timer om aftenen.

Sunnan koster 119 kr i IKEA

2200 kvadratmeter solceller

Tårnets solceller var, da solcelleanlægget blev indviet i 2009,  Nordeuropas største anlæg for bygningsintegrerede solceller. I alt dækker solcellerne 1700 kvadratmeter på tårnets syd-, øst- og vest-vendte facade. Herudover er der placeret 500 kvadratmeter solceller på den såkaldte South Wing – sydlængen af Copenhagen Towers, så det samlede solcelleanlæg er på 2200 kvadratmeter.

Crowne Plaza er fire-stjernet hotel, og under etableringen var der naturligvis store krav til designet, som præger det første indtryk gæsterne får, når de ankommer til hotellet. Til at skabe facaden er valgt monokrystallinske solceller, som giver en smuk sort facade. Ofte giver monokrystallinske solceller netop mulighed for at skabe en meget ensartet sort flade. Her de monokrystallinske solceller dog monteret i lodrette baner, som tydeligt ses, når man står tæt ved bygningen. Så selvom facaden er flot, giver den ikke den helt énsartede flade, som monokrystalinske solceller ellers ofte benyttes til at opnå.

På afstand danner solcellerne dog en smuk facade. Den er skabt ved at kombinere 2500  specialtilpassede solcellepaneler i 38 forskellige modulstørrelser. Tilsammen giver de indtrykket af helhed, selv de netop er forskellige.

14 invertere

Solcelleanlægget på South Tower er på 200 KWp, mens anlægget på South Wing er på 70 KWp. Anlæggene er leveret af det danske solcellefirma Gaia Solar og giver en samlet størrelse af på 270 KWp.

Til anlægget er knyttet 14 Danfoss TribleLynx invertere til at vekselrette strømmen. Da bygningen har monteret solceller på tre sider, vil solen naturligvis falde forskelligt på de tre sider, og strømproduktionen vil være meget uens i løbet af dagen og fordeles forskelligt til inverterne. Til hver inverter er der koblet tre Mpp trackere, svarende til 6,2 KWp per Mppt.

Solceller færdige op til klimakonferencen

Samlet er solcellerne dimensioneret til at producere 200.000 KWh årligt, svarende elforbruget i omkring 60 énfamiliehuse. Effektiviteten af solcellerne er beregnet til 17,2 procent

Solcellerne på Crowne Plaza vakte stor opsigt, da de i 2009 blev færdiggjort umiddelbart op til klimakonferencen i Bella Center, hvor Gaia Solar i øvrigt også har leveret solceller til blandt andet udendørslamper, hvor solcellerne er monteret som en del af konstruktionen.

Varmepumper sikrer opvarmning og køling

Copenhagen Tower er bygget, så det opfylder kravene til Lavenergiklasse 2 samt EU’s krav til Green Building Code. Den vigtigste kilde til opvarmning af Copenhagen Towers stammer fra grundvand, som hentes op fra 110 meters dybde. Om sommeren bruges vandet til køling.

Ved hjælp af varmepumper genbruges vandet om vinteren til at opvarme bygningerne. Brugen af grundvand og varmepumper reducerer angiveligt energibehovet til opvarmning af hotellet og køling af hotellet med 90 procent.

Udover den elektricitet, som bygningerne får fra solcellerne på facaden og taget, har Copenhagen Towers certificeret indkøb af elektricitet fra vindmøller, som giver mulighed for at fremhæve bygningen som  100 procent CO2-neutral.

Den nye bebyggelse vil ligge ved Malmö-bydelen Hyllie, som ligger på Øresundsforbindelsen på vej mod København. Efter planen vil første del af bebyggelsen stå færdigt allerede i 2016, og vil på det tidspunkt have skal have 2000 beboere.

Byen vil være indrettet, så al transport kan klares til fods, på cykel eller ved hjælp af kollektiv transport, ligesom affaldshåndteringen vil bygge på en meget høj grad af genanvendelse.

Den bæredygtige by får en intelligent infrastruktur – også kaldet Smart Grid  - som skal skabe balance mellem forbrug og produktion af energi. Den integrerede energistruktur skal kombinere central energiproduktion med lokalt produceret energi fra solceller, vindmøller og andre vedvarende energisystemer.

På længere sigt – i 2030 – er det hensigten, at bebyggelsen skal give bolig for 9000 indbyggere. I Europa er det det mest ambitiøse af sin slags, og formålet er også at skabe et demonstrationsprojekt, som andre kan bruge som model for lignende byggerier.

De svenske energimyndigheder har besluttet at give 47 millioner kroner til etableringen af energiløsninger i byggeriet. Energiselskabet E.On har afsat 100 millioner kroner til projektet, som omfatter mange udviklingsomkostninger. E.On var allerede for ti år siden involveret en Sustainable City ved Västra Hamnen i Malmö. Under overskriften Thinking Energy færdiggør selskabet i  sommeren 2012 otte énfamilie huse med med avancerede energiløsninger.

Med solceller kan man få sin elmåler til at løbe baglæns.

Solceller virker bedst, når solen skinner, og vindmøller giver mest energi i blæsevejr. Derfor er det det i princippet nødvendigt at have et batteri, hvis man som privat forbruger skal være selvforsynende med energi fra solceller eller en husstandsmølle. En anden løsning er at sælge overskudsstrømmen til andre, når man ikke selv har brug for den og så købe den tilbage, når éns forbrug er større end egenproduktionen af energi.

Det er netop, hvad Nettomålerordningen giver mulighed for. Her indgår man en aftale med elselskabet om, at de køber strømmen, når der er overskud, og man har så mulighed for at købe den tilbage til samme pris en anden dag. Man siger, at ordningen giver mulighed for, at elmåleren løber baglæns. I praksis får man dog en særlig måler, som viser, hvad der er solgt, mens man bruger en anden måler til at afregne den forbrugte el.

Ordningen egner sig godt til private, som ønsker at installere solceller, og alle elektricitets-selskaber er har i henhold til loven pligt til yde denne service. som officielt hedder nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Indtægten fra solcellerne er skattefri ved anlæg op til 6 kw

Reglerne for nettomålerordningen sikrer, at man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm, man sælger til elselskabet fra sine solceller og samtidig heller ikke skal betale afgifter af strømmen, når man køber den tilbage. Se evt Skats beskrivelse

Der er dog også begrænsninger i ordningen, idet den kun er beregnet for private energi-anlæg. Kommercielle virksomheder, som monterer solceller kan ikke komme ind under ordningen (undtaget er dog offentlige bygninger uden erhvervsmæssigt formål):

Nettomålerordningen har også en begrænsning som betyder, at kun anlæg som producerer maksimalt 6 KW, er omfattet af reglerne. Det er sat som en grænse for, at der er tale om “privat forbrug af el”.

Hvis éns solceller producerer mere end de 6 KW kan man stadig sælge strømmen til elselselskabet, men er man kun sikret 60 øre/kilowatt i de første ti år solpanelet er sluttet til elnettet. I de følgende ti år er prisen endda kun garanteret til at være 40 øre/kilowatt, og så lav en pris kan næppe forrente installeringen af et solcelleanlæg. Derfor er der ikke god økonomi i at installere solceller til mere end det forbrug, man forventer at have.

Muligt at udvide med flere solceller senere

Her skal man naturligvis både se på, hvad familiens elforbrug har været i de foregående år – men også tage i betragtning, om man for eksempel har planer om at installere en varmepumpe, som jo kan øge elforbruget en del større og dermed retfærdiggøre installering af et solcelle-anlæg som er større, end det man tidligere havde behov for.

Det er dog fuldt ud muligt at installere et mindre solcelle anlæg på fx 2 eller 3 kw og så senere opgradere med flere solceller, hvis forbruget skulle vise sig at være større end forventet. Det kan være klogt at tale det igennem med installatøren, så man dimensionerer anlægget – herunder inverteren – så det er forberedt til at kunne udvides med flere celler – samt at installationens placering ikke gør det unødigt dyrt at installere flere solceller på på husets tag – for eksempel fordi, man er nød til at flytte de allerede installerede solceller.

Spørg Nettomålerordningen hos elselskabet

Ønsker man at benytte sig af nettomålerordningen vil såvel elselskab og alle erfarne installatører kunne hjælpe med rådgivning. Det kan også være en god idé at tale med en energikonsulent før købet af et solcelleanlæg gennemføres. Se evt Energitjenestens faktablad om nettomålerordningen.

Nettomålerordningen gælder i øvrigt også andre private vedvarende energi-anlæg, som kan levere strøm til det offentlige elsystem – for eksempel husstandsmøller.

Læs evt Wikipedias beskrivelse af nettomålerordningen.

Kig også på dit elselskabs hjemmeside for at se nærmere om ordningen (fx Nrgi’s) Mange elinstallatører, som installerer solceller giver også gerne information om Nettomålerordningen.

For private huse er nogle af de bedste bud på energi brugen af varmepumper og solceller, som alene eller i kombination giver gode muligheder for at nedsætte CO2-belastningen. De kan installeres i de fleste parcelhuse og varmepumper kan fås til en pris, som gør dem konkurrencedygtige til produktion af varme. Prisen på solceller er stadigt faldende men er dog stadig mere realistisk. Ikke mindst takket være Nettomålerordningen og andre ordninger, som fremmer brugen af dem.

Bemærk, at Energimagasinet er under udvikling. Vend evt. tilbage senere, når siden er mere færdig og udbygget