Ministeren har 10. oktober holdt møde med en række organisationer og vil efter efterårsferien indkalde de politiske partier til forhandling om, hvordan installering af solceller skal støttes i fremtiden.

Martin Lidegaard har flere gange i den senere tid givet udtryk for, at støtten til solceller er for høj, fordi prisen på solcelleanlæg er faldet, og at det derfor er en for attraktiv ordning for private husejere. Omvendt mangler der incitament til, at boligforeninger og andre større elbrugere kan investere mere i solceller.

Overfor Bolius har Martin Lidegaard givet udtryk for nogle af de elementer, han ønsker at justere på i et kommende solcelle-forlig:

Mulighed for større anlæg

Ministeren mener blandt andet, at Nettomålerordningens begrænsning på 6 KW bør fjernes, så boligblokke, andelsforeninger – eller måske endda hele landsbyer – også kan udnytte ordningen. Han foreslår derfor helt at droppe grænsen for, hvor stor anlæggene kan være.

Støtten til solceller skal sænkes. Ifølge ministeren gives der i dag 160 kr/kwh til elektricitet produceret af solceller, mens vindmøller kun støttes med omkring en femtedel. Det mener ministeren er for attraktivt i en tid, hvor prisen på solceller er faldet. Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller, så investeringen kan forrentes over en overskuelig årrække.

Samtidig understreger Martin Lidegaard, at private som allerede installeret solceller vil kunne sove roligt. De vil fortsat kunne afskrive deres investeringer, som de forsatte, da de stillede solcellerne op.

Strømmen skal bruges, når solen skinner

Ministeren ønsker også at finde en ordning, som i højere grad inspirerer ejere af solceller til selv at bruge strømmen i de perioder, hvor solen skinner, og elproduktionen derfor er højst. Lidegaard angiver ikke præcist, hvordan modellen skal indrettes, men den tekniske mulighed eksisterer allerede i dag, idet forudsætningen for at kunne benytte Nettomålerordningen er, at ejeren har en intelligent elmåler, hvor det er muligt at afregne efter forskellige elpriser afhængig af tid og produktion.

Årsagen til begrænsningen skyldes reglerne fra Energinet.dk og Energistyrelsen som kræver, at man højst må levere 6 KW til elnettet. Derfor er invertere på det danske marked udstyret med en begrænsning, som betyder, at solcelleanlægget på ethvert tidspunkt maksimalt kan levere 6 KW til det offentlige elnet.

Skat havde ekstra krav

Men indtil nu har Skat ikke stillet sig tilfreds med at lade begrænsningen på en inverter bestemme, hvor meget strøm som kunne leveres til det offentlige elnet. Derfor har Skat modsat sig, at det skulle være muligt at installere flere solceller end svarende til en maksimal produktion på 6 KW – angivet som 6 KWp, hvilket vil sige den effekt, som solcellerne kan yde under optimale lysforhold.

Hvis et solcelleanlæg er placeret under lidt mindre optimale forhold, betyder det, at solcellerne producerer færre årlige kilowatt timer end det, som var målet for anlægget. For at nå op på den fulde årlige produktion skal der installeres flere solcellepaneler på anlægget for at sikre tilstrækkelig høj produktion på tidspunkter med knap så optimal solindfald.

Det har Skats regler hidtil umuliggjort, men i et i svar til det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen har skatteminister Thor Möger Pedersen bekræftet, at Skat vil ændre sin fortolkning, så det i fremtiden alene produktionen fra inverteren, som afgør hvor mange solceller man må installere.

Ny fortolkning af bekrebet installeret effekt

Skatteministeren skriver at i svaret, at han er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en udvidet fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e:

“Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW”

Ministeren lover i svaret at melde offentlig ud med ændringerne, når de er klar.

Den nye fortolkning ændrer dog ikke på, at det fortsat kun er tilladt at levere 6 KWp til det offentlige elnet, og der er derfor fortsat krav om begrænsning af solcelleanlæggets samlede kapacitet. Det blive dog nu i de fleste tilfælde alene en inverter (vekselretter), som afgør, hvad der produceres til nettet.

I denne uge begynder messen Intersolar i den sydtyske by München. Med et par tusind udstillere og omkring 80.000 besøgende til de 170.000 kvadratmeter messehaller i München, er Intersolar den største solenergi-messe i verden.

Intersolar er åben i perioden fra d. 13. juni – 15. juni i 2012 på mesecentret:

Messe München
Messegelände
81823 München

For fjerde år i træk har danske solcelle-virksomheder en fællesstand på messen. Standen er organiseret af den danske ambassade i Berlin, og i år deltager:

• Aguasol ApS (solvarme-anlæg)
• Dansk Solenergi ApS (solcelleanlæg)
• Teknologisk Institut
• EasyBIPV ApS (solcelle-montage)
• ea energy: (store solvarmeanlæg)
• SolarVenti A/S (luftsolfangere m.v.)

Den danske messestand er placeret i hal B2 på stand 550.

Udover de virksomheder, som deltager på den fælles stand, har også andre danske solenergi-virksomheder meldt deres ankomst. Det er den store inverter-leverandører Danfoss, som har egen stand i hal C4, Grundfos som står i hal B1 og metalvirksomheden Ib Andersen Industri, som leverer montagesystemer til solpaneler og står i hal C2.

I forbindelse med messen holdes også en konference om solceller og pv-energi. Konferencen startede allerede mandag d. 11. juni og løber frem til torsdag d. 14. juni 2012.

Læs mere om Intersolar på messens hjemmeside www.intersolar.de

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord

Ifølge produktionsdirektør Søren Kempf Holm er solcelleanlægget beregnet til et give en forrentning af investeringen på 5,2 procent om året over de næste 25 år, hvis elprisen stiger med kun én procent om året. Hvis elprisen stiger med tre procent årlig vil investeringen blive forrentet med 7,1 procent om året.

Selv hvis elprisen skulle stige med tre procent årligt, vil det være betydeligt mindre end tidligere, idet elprisen over de sidste ti år er steget med 6,7 procent. Derfor betegner produktionsdirektøren solcellerne som en investering, som “hænger godt sammen”.

Fra leverandøren Drivhuseffekten, har Topdanmark garanti for, at solcellerne yder mindst 80 procent af deres maksimumydelse i de næste 25 år.

Dækker kun 25 procent af virksomhedens grundlast

Ifølge Søren Kempf Holm er det store solcelleanlæg i virkeligheden dimensioneret meget konservativt, idet det 750.000 kwp store solcelleanlæg kun er dimensioneret til at dække en fjerdedel af Topdanmarks grundlast (standby-forbrug) – det vil sige det løbende elforbrug, som virksomheden har døgnet rundt til at dække driften af serverpark m.m., som kører både på arbejdsdage, om natten og i weekenden.

Der er ikke nogen Nettomålerordning for virksomheder, og i modsætning til de fleste private solcelleanlæg, er det store solcelleanlæg ikke sluttet til det offentlige elnet. Økonomien i solcellerne afhænger derfor af, at Topdanmark døgnet rundt kan bruge den elektricitet, som de 3042 solcellemoduler producerer. Derfor er solcelleanlæggets størrelse bestemt af en afvejning af, hvor meget strøm man er helt sikker på at kunne bruge selv.

- Vi foretager investeringen af to grunde. Dels for at tjene penge, og dels for at passe bedre på miljøet. Men økonomisk kunne vi ikke forsvare at have bygget anlægget dobbelt så stort, forklarer Søren Kempf Holm, som dog ikke vil udelukke, at der senere vil blive sat flere solceller op på taget, når man over en periode har set, hvordan anlægget fungerer.

Stor fordel at bruge de gratis kvadratmeter på taget

Produktionsdirektøren siger, at økonomien naturligvis også forbedres af, at Topdanmark har et 14.000 kvadratmeter stort tag, som ikke kan bruges til andet.

- Det gør en forskel, at vi ikke har udgifter til areael. Det ville ikke nytte noget at betale leje til en stor mark for at stille solceller op, forklarer Søren Kempf Holm.

Som noget specielt har Topdanmark – ligesom mange andre finansielle virksomheder – ikke mulighed for at trække momsen fra i investeringen. Derfor bliver solcelleanlægget 3,8 millioner kroner dyrere, end hvis andre virksomheder skulle foretage den samme investering. Til gengæld har Topdanmark fordel af, at være en virksomhed, der alligevel placerer kapital i ejendomme og andre investeringer og derfor ikke skal ud og låne penge til solceller.

Energibesparelser er bedre end solceller

I forbindelse med installering af solcelleanlægget, har Topdanmark haft mulighed for at sælge CO2-besparelsen i form af CO2-kvoter, som dog kun har beløbet sig til en éngangs-indtægt på et par hundrede tusind kroner.

Selv om Søren Kempf Holm anser solcelleanlægget for at være en økonomisk fornuftig investering, gør han dog opmærksom på, at den ikke er den bedste investering, som forsikringsselskabet gør indenfor energi og miljø.

- Det er en endnu bedre forretning at slukke for en pumpe eller en lampe. Ofte er det helt gratis besparelser, og her foretager vil vi i perioden fra 2011 – 2014 foretage så mange besparelser og justeringer, at det betyder lige så meget for vores CO2-udslip som solcelleanlægget, siger produktionsdirektøren.

Netop de mange besparelser har været én af grundene til, at det rekordstore solcelleanlæg trods alt ikke er blevet bygget større. Hvis de kommende energibesparelser bliver meget effektive ville der være risiko for, at solcelleanlægget ville producere mere end virksomhedens basale energiforbrug. Dermed ville økonomien i solcelleanlægget blive dårligere.

- Der skal jo være plads til besparelser, understreger produktionsdirketøren.

- Centret er en fantastisk platform for et tættere dansk-kinesisk energisamarbejde og for at gøre Danmark til Kinas foretrukne samarbejdspartner inden for vedvarende energi. De kinesiske planer om i 2011 at investere omkring 143 mia. kr. på alene energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse vidner om det fremadrettede potentiale for danske virksomheder, siger Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr mødtes den 23. februar med den kinesiske viceenergimister Liu Qi, inden de sammen åbnede det nye center for vedvarende energi i Beijing. Formålet er at styrke det dansk-kinesiske samarbejde på energiområdet og at styrke den danske position inden for vedvarende energi på det kinesiske marked.

Det dansk-kinesiske Renewable Energy Development (RED) sigter mod at udvikle kinesisk institutionel kapacitet til fremme af særligt vindmøller, solceller og bioenergi. RED Programmet skaber mulighed for tæt samarbejde for en række danske virksomheder og institutioner, herunder bl.a. Vestas, Dong og Energinet.dk, og med centrets etablering samt den nye innovationsfacilitet er der lagt op til et endnu tættere samarbejde med Kina.

Kina satser stort indenfor vedvarende energi og ’cleantech’. Allerede i 2010 var Kina blevet verdens største investor i ”clean energy” med 54,4 mia. USD. Men Kinas ambitioner er endnu større. Energi og miljø er blandt regeringens hovedprioriteter.

Kina vil i 2011 bruge omkring 143 mia. kroner alene på energieffektiviseringer og miljøbeskyttelse. Energi- og miljøsektoren vurderes årligt at vokse med 15-20 pct. Det indebærer store muligheder for dansk erhvervsliv. Kina er allerede i dag det største marked i verden for vind. Kina har i øjeblikket installeret 45 GW vind, og der er ambitioner om at etablere yderligere 150-200 GW vind frem til 2020. Til sammenligning har Danmark i 2011installeret ca. 3,9 GW vind.

I december 2011 udvalgte en gruppe kinesiske entreprenører under navnet aigo Entrepreneur Alliance (AEA) Danmark, som en af deres baser i Europa pga. Danmarks styrker inden for design og innovation. Det skaber en kæmpe mulighed for Danmark, hvorfor Pia Olsen Dyhr i Kina mødes med lederen af AEA Feng Jun. De skal bl.a. drøfte den forestående delegationsrejse for 30-50 kinesiske virksomheder til Danmark i marts, hvor investeringsmulighederne skal studeres nærmere. Pia Olsen Dyhr vil her præsentere en samlet pakke for, hvordan Danmark kan hjælpe alliancen med at etablere sig i Danmark.