Ministeren har 10. oktober holdt møde med en række organisationer og vil efter efterårsferien indkalde de politiske partier til forhandling om, hvordan installering af solceller skal støttes i fremtiden.

Martin Lidegaard har flere gange i den senere tid givet udtryk for, at støtten til solceller er for høj, fordi prisen på solcelleanlæg er faldet, og at det derfor er en for attraktiv ordning for private husejere. Omvendt mangler der incitament til, at boligforeninger og andre større elbrugere kan investere mere i solceller.

Overfor Bolius har Martin Lidegaard givet udtryk for nogle af de elementer, han ønsker at justere på i et kommende solcelle-forlig:

Mulighed for større anlæg

Ministeren mener blandt andet, at Nettomålerordningens begrænsning på 6 KW bør fjernes, så boligblokke, andelsforeninger – eller måske endda hele landsbyer – også kan udnytte ordningen. Han foreslår derfor helt at droppe grænsen for, hvor stor anlæggene kan være.

Støtten til solceller skal sænkes. Ifølge ministeren gives der i dag 160 kr/kwh til elektricitet produceret af solceller, mens vindmøller kun støttes med omkring en femtedel. Det mener ministeren er for attraktivt i en tid, hvor prisen på solceller er faldet. Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller, så investeringen kan forrentes over en overskuelig årrække.

Samtidig understreger Martin Lidegaard, at private som allerede installeret solceller vil kunne sove roligt. De vil fortsat kunne afskrive deres investeringer, som de forsatte, da de stillede solcellerne op.

Strømmen skal bruges, når solen skinner

Ministeren ønsker også at finde en ordning, som i højere grad inspirerer ejere af solceller til selv at bruge strømmen i de perioder, hvor solen skinner, og elproduktionen derfor er højst. Lidegaard angiver ikke præcist, hvordan modellen skal indrettes, men den tekniske mulighed eksisterer allerede i dag, idet forudsætningen for at kunne benytte Nettomålerordningen er, at ejeren har en intelligent elmåler, hvor det er muligt at afregne efter forskellige elpriser afhængig af tid og produktion.

Energimessen i Viby kalder sig intet mindre end Danmarks Største Energimesse. Uanset hvordan man måler det, er der gode muligheder for at møde et bredt udvalg af virksomheder i energibranchen og bygningsbranchen. Blandt de ca. 50 virksomheder, som har stand på messen er der adskillige virksomheder, som tilbyder solceller, en række med varmesystemer, virksomheder som tilbyder isolerende energivinduer og andre byggematerialer til energivenlige huse.

Arrangør af messen er XL Byg Åby Tømmer og holdes i:

Viby Hallerne
Skanderborgvej 224
8260 Viby J.

Energimessen er åben:

Lørdag d. 13. og søndag d. 14. oktober

Begge dage er der åbent fra kl. 10.00 – 16.00

Årsagen til begrænsningen skyldes reglerne fra Energinet.dk og Energistyrelsen som kræver, at man højst må levere 6 KW til elnettet. Derfor er invertere på det danske marked udstyret med en begrænsning, som betyder, at solcelleanlægget på ethvert tidspunkt maksimalt kan levere 6 KW til det offentlige elnet.

Skat havde ekstra krav

Men indtil nu har Skat ikke stillet sig tilfreds med at lade begrænsningen på en inverter bestemme, hvor meget strøm som kunne leveres til det offentlige elnet. Derfor har Skat modsat sig, at det skulle være muligt at installere flere solceller end svarende til en maksimal produktion på 6 KW – angivet som 6 KWp, hvilket vil sige den effekt, som solcellerne kan yde under optimale lysforhold.

Hvis et solcelleanlæg er placeret under lidt mindre optimale forhold, betyder det, at solcellerne producerer færre årlige kilowatt timer end det, som var målet for anlægget. For at nå op på den fulde årlige produktion skal der installeres flere solcellepaneler på anlægget for at sikre tilstrækkelig høj produktion på tidspunkter med knap så optimal solindfald.

Det har Skats regler hidtil umuliggjort, men i et i svar til det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen har skatteminister Thor Möger Pedersen bekræftet, at Skat vil ændre sin fortolkning, så det i fremtiden alene produktionen fra inverteren, som afgør hvor mange solceller man må installere.

Ny fortolkning af bekrebet installeret effekt

Skatteministeren skriver at i svaret, at han er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en udvidet fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e:

“Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW”

Ministeren lover i svaret at melde offentlig ud med ændringerne, når de er klar.

Den nye fortolkning ændrer dog ikke på, at det fortsat kun er tilladt at levere 6 KWp til det offentlige elnet, og der er derfor fortsat krav om begrænsning af solcelleanlæggets samlede kapacitet. Det blive dog nu i de fleste tilfælde alene en inverter (vekselretter), som afgør, hvad der produceres til nettet.

I denne uge begynder messen Intersolar i den sydtyske by München. Med et par tusind udstillere og omkring 80.000 besøgende til de 170.000 kvadratmeter messehaller i München, er Intersolar den største solenergi-messe i verden.

Intersolar er åben i perioden fra d. 13. juni – 15. juni i 2012 på mesecentret:

Messe München
Messegelände
81823 München

For fjerde år i træk har danske solcelle-virksomheder en fællesstand på messen. Standen er organiseret af den danske ambassade i Berlin, og i år deltager:

• Aguasol ApS (solvarme-anlæg)
• Dansk Solenergi ApS (solcelleanlæg)
• Teknologisk Institut
• EasyBIPV ApS (solcelle-montage)
• ea energy: (store solvarmeanlæg)
• SolarVenti A/S (luftsolfangere m.v.)

Den danske messestand er placeret i hal B2 på stand 550.

Udover de virksomheder, som deltager på den fælles stand, har også andre danske solenergi-virksomheder meldt deres ankomst. Det er den store inverter-leverandører Danfoss, som har egen stand i hal C4, Grundfos som står i hal B1 og metalvirksomheden Ib Andersen Industri, som leverer montagesystemer til solpaneler og står i hal C2.

I forbindelse med messen holdes også en konference om solceller og pv-energi. Konferencen startede allerede mandag d. 11. juni og løber frem til torsdag d. 14. juni 2012.

Læs mere om Intersolar på messens hjemmeside www.intersolar.de

Aftalen betyder, at afskrivning af solcelleanlæg til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for finansiering af solcelleanlæg.

Kan bruges ved den Regnskabsmæssige Metode

Med den regnskabsmæssige metode afskriver private deres solcelleanlæg på samme måde som virksomheders driftsanlæg. Driftsanlæg – herunder solcelleanlæg – kan med den regnskabsmæssige metode afskrives med 25 procent om året, indtil solcelleanlægget er betalt ud.

For private kræver metoden dog, at man benytter Udvidet Selvangivelse og opgør indtægter og udgifter fra solcellerne på samme måde, som virksomheder opgør deres investeringer. Den regnskabsmæssige metode er derfor administrativt mere krævende end den skematiske metode. Til gengæld vil den regnskabsmæssige metode oftest give det bedste afkast af investeringen i solcelleanlæg.

Det nu åbnede investeringsvindue, som giver mulighed for afskrivning af 115 procent af investeringen, åbnes i perioden fra 30. maj 2012  til 31. december 2012. Formålet er at øge erhvervslivets investeringer i en tid, hvor frygten for gæld tynger samfundet, og hvor investeringerne siden finanskrisen har været lave. I aftalen nævnes det specifikt, at muligheden for at afskrive med 115 procent også gælder investering investeringer i sol- og vindanlæg indenfor 25 pct. saldo afskrivning.

Kan betyde installering af flere solcelleanlæg

Mange i solcellebranchen venter, at den nye afskrivningsmulighed vil sætte yderligere skub i lysten til at installere solceller – både blandt private og blandt virksomheder. Allerede uden den nye afskrivningsmulighed er antallet af installerede solcelleanlæg steget dramatisk.

Lars Riise, som er partner i revisionsselskabet Deloitte siger til Jyllands-Posten, at det yderligere forbedrer det øk0nomiske incitament til at installere solceller.

- Incitamentet er allerede så stort, at det er en meget fornuftig investering at foretage. En af de bedste du kan lave, og det her vil få nogle af de sidste tvivlere med, siger Lars Riise, som arbejder med problemerne om skat og solcelleanlæg.

Byggemarkedskæden tilbyder i udgangspunktet fire forskellige typer solcelleanlæg, som alle er baseret på monokrystallinske solceller fra Bosch.  Det mindste anlæg har 11 solcellepaneler og er på 2,5 kw og koster 60.995 kr, mens det største anlæg er på 6 kw med 25 solcellepaneler til en pris af 114.995 kr.

Bauhaus baserer sine løsninger på en ret skemabaseret handel, hvor kunden udfylder en formular, hvor man selv skal angive en lang række forhold som er relevante for montøren af solcelleanlæg. Det gælder både hvilken type tag huset har, tagets materiale (om det består af tegl, tagpap, eternit eller andet), tagets hældning i forhold til solen (syd, vest osv), risiko for skygge på solcellerne, elmålerens placering, ligesom man med en tegning bliver bedt om at angive, hvordan solcellerne øsnkes placeret på taget.

Kunden bliver endda bedt om på forhånd at angive, hvor man ønsker sin inverter placeret. I skemaet angives størrelsen for henholdsvis Danfoss og SMA-invertere. Man bliver også bedt om at måle afstanden mellem eltavle, solceller og inverter.

På grundlag af det forholdsvis omfattende  skema foretager kunderne en bindende bestilling af solcelleanlægget, hvorefter Unisolar tager ud og ser på huset og vurderer, om det bestilte solcelleanlæg kan monteres på huset. Hvis vurderingen giver anledning til, at anlægget må ændres – som for eksempel betyder, at solcelleanlæggets pris bliver højere – har kunden mulighed for at ændre i sin bestilling eller helt frafalde den.

De mindre anlæg fra Bauhaus udstyres med SMA Sunny Boy invertere, mens det største anlæg på 6 kwp udstyres med inverteren Danfoss Trible Lynx TLX Pro+.

I forbindelse med installation af solcellenanlæg sørges der for, at kunden tilmeldes Nettomålerordningen m.v.

Tidligere på foråret blev reglerne for dagpengemodtagere ændret, så man ikke længere risikerer at et solcelleanlæg betragtes som selvstændig bibeskæftigelse, når man er arbejdsløs. Dermed kan man som arbejdsløs ejer af et solcelleanlæg få dagpenge i lige så lang tid som arbejdsløse uden solceller på taget.

En tilsvarende præcisering er imidlertid ikke foretaget for folk på efterløn, hvilket gør at arbejdsløshedskassen kan føle sig tvunget til at kræve en revisorerklæring om indtjeningen fra solcelleanlægget. Ifølge en præcisering fra Beskæftigelsesministeriet skal ejerskab af et solcelleanlæg netop betragtes som selvstændig bibeskæftigelse.

- Det er desværre et glimrende eksempel på usammenhængende lovgivning og bureaukratisk bøvl, der kun giver besvær og uproduktivt papirarbejde, siger Knud Grøngaard, formand for FTF-A.

FTF-A mener, at problemet kan løses ved, at man giver en dispensation, hvor en efterlønners investering i solceller og lignede vedvarende energikilder helt fritages for reglerne om selvstændig virksomhed.

A-kassen derfor nu bedt Beskæftigelsesministeriet om at ændre reglerne.

Se pressemeddelelse fra FTF-A

Muligheden for afskrivning af solceller betyder, at en almindelig skatteborger kan afskrive 25 procent af anlægsudgifterne på et solcelleanlæg på selvangivelsen hvert år, indtil anlægget er fuldt afskrevet. Det kræver blot, at man vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Den ordning var tidligere svær at anbefale for lønmodtagere, idet der var risiko for at miste retten til dagpenge. Reglerne er imidlertid ændret d. 1. februar i år, så det nu er muligt at bruge muligheden for afskrivning som virksomhed – og samtidig bevare dagpengeretten.

To beskatningsmuligheder

Beregninger fra Go’ Energi viser, at der allerede fra dag ét kan være spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen påanlægget.

Hvor god en forretning, et solcelleanlæg er, afhænger af, hvordan man finansierer udgiften til anlægget, og hvordan man vælger at lade dig beskatte. Bedst økonomi får man ved at have sparet pengene op eller for eksempel har valgt at få udbetalt efterløn og derefter vælger at lade dig beskatte efter virksomhedsordningen.

Hvis pengene skal lånes, kan økonomien dog også se fornuftig ud: Har man friværdi i huset og kan optage et kreditforeningslån på 150.000 kroner, vil man – ved at vælge virksomhedsordningen – have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Hvis lånet tages som banklån, er overskuddet 7.000 kroner.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil det samlede få et overskud på solcelleanlægget være mellem 175.000 og 225.000 kroner, ved valg af virksomhedsordningen. Sælges huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

Beregningerne fra Go’Energi giver et eksempel på et solcelleanlæg på 6 kw på 42 kvadratmeter til en samlet pris på 150.000 kr (incl montering) og en elpris på 2,00 kr/kwh:

 1)    Med mulighed for frit afskrivning, så der afskrives mest muligt i forhold til, at den samlede økonomi går i nul hvert år, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt (i dette tilfælde efter 11-14 år).

2)    Med håndværkerfradrag.

3)    Ikke mulighed for håndværkerfradrag

Foretrækker man beskatning som almindelig lønmodtager, er der fortsat mulighed for et skattemæssigt fradrag på håndværkernes timer på op til 15.000 kroner pr. voksen i husstanden gennem regeringens Håndværkerfradrag, der udløber den 31. december 2012.

Mulighed for at købe solenergi i supermarkedet

”Hvor solenergi tidligere var en hobby forbeholdt nørder, så er det nu for alle. Det giver en lavere energiregning her og nu og er derfor både er en god økonomisk investering og en fremtidssikring af din bolig,” siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi, som gør opmærksom på, at solcelleanlæg nu er blevet så almindelige, at de kan købes i supermarkeder som Bilka sammen med mælk, ost og brød

I følge Go’Energi er der fem faktorer, som gør investering i solcelleanlæg økonomisk attraktiv lige nu:

Vær opmærksom på, at der i virksomhedsordningen er et krav om, at anlægget ikke må være en integreret del af bygningskonstruktionen. Solcelleanlægget må for eksempel ikke være bygget med integration i taget.

Det viser en analyse som Spar Nord har udarbejdet for Dagbladet Børsen.  Ifølge beregningerne vil solcellerne give en besparelse på elregningen, som svarer til et årligt afkast på knap 8 procent af investeringen. Det skal sammenholdes med, at aktierne i C20-indexet over de sidste ti år har givet et gennemsnitlig afkast på 6 procent af den investerede kapital.

Hvis prisen på energi stigere yderligere vil fortjenesten ved et solcelleanlæg naturligvis blive endnu større.

Boligansvarlig i Spar Nord, Сlaus Conradsen, understreger dog overfor Børsen, at det ikke betyder, at man skal sætte alle sine penge i solceller, men at køb af et solcelleanlæg kan være en helt naturlig del af det at sprede sine investeringer, og tilføjer:

- Med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Du skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af din investeringsportefølje, siger Claus Conradsen.

I modsætning til aktier giver solceller også et relativt stabilt afkast, som dog naturligvis afhænger af, hvordan den energiprisen udvikler sig i fremtiden.

Claus Conradsen gør dog opmærksom på, at der er den afgørende forskel på aktier og solceller, at aktierne kan sælges, når man har brug for likvide midler. Det kan man ikke med et solcelleanlæg, som til gengæld har den fordel, at det fortsat giver en besparelse på elregningen – også når investeringen er tjent hjem.

Se Spar Nords beregning af afkastet på solceller og aktier

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord