Ministeren har 10. oktober holdt møde med en række organisationer og vil efter efterårsferien indkalde de politiske partier til forhandling om, hvordan installering af solceller skal støttes i fremtiden.

Martin Lidegaard har flere gange i den senere tid givet udtryk for, at støtten til solceller er for høj, fordi prisen på solcelleanlæg er faldet, og at det derfor er en for attraktiv ordning for private husejere. Omvendt mangler der incitament til, at boligforeninger og andre større elbrugere kan investere mere i solceller.

Overfor Bolius har Martin Lidegaard givet udtryk for nogle af de elementer, han ønsker at justere på i et kommende solcelle-forlig:

Mulighed for større anlæg

Ministeren mener blandt andet, at Nettomålerordningens begrænsning på 6 KW bør fjernes, så boligblokke, andelsforeninger – eller måske endda hele landsbyer – også kan udnytte ordningen. Han foreslår derfor helt at droppe grænsen for, hvor stor anlæggene kan være.

Støtten til solceller skal sænkes. Ifølge ministeren gives der i dag 160 kr/kwh til elektricitet produceret af solceller, mens vindmøller kun støttes med omkring en femtedel. Det mener ministeren er for attraktivt i en tid, hvor prisen på solceller er faldet. Han understreger dog, at det fortsat skal være attraktivt at investere i solceller, så investeringen kan forrentes over en overskuelig årrække.

Samtidig understreger Martin Lidegaard, at private som allerede installeret solceller vil kunne sove roligt. De vil fortsat kunne afskrive deres investeringer, som de forsatte, da de stillede solcellerne op.

Strømmen skal bruges, når solen skinner

Ministeren ønsker også at finde en ordning, som i højere grad inspirerer ejere af solceller til selv at bruge strømmen i de perioder, hvor solen skinner, og elproduktionen derfor er højst. Lidegaard angiver ikke præcist, hvordan modellen skal indrettes, men den tekniske mulighed eksisterer allerede i dag, idet forudsætningen for at kunne benytte Nettomålerordningen er, at ejeren har en intelligent elmåler, hvor det er muligt at afregne efter forskellige elpriser afhængig af tid og produktion.

Energimessen i Viby kalder sig intet mindre end Danmarks Største Energimesse. Uanset hvordan man måler det, er der gode muligheder for at møde et bredt udvalg af virksomheder i energibranchen og bygningsbranchen. Blandt de ca. 50 virksomheder, som har stand på messen er der adskillige virksomheder, som tilbyder solceller, en række med varmesystemer, virksomheder som tilbyder isolerende energivinduer og andre byggematerialer til energivenlige huse.

Arrangør af messen er XL Byg Åby Tømmer og holdes i:

Viby Hallerne
Skanderborgvej 224
8260 Viby J.

Energimessen er åben:

Lørdag d. 13. og søndag d. 14. oktober

Begge dage er der åbent fra kl. 10.00 – 16.00

Årsagen til begrænsningen skyldes reglerne fra Energinet.dk og Energistyrelsen som kræver, at man højst må levere 6 KW til elnettet. Derfor er invertere på det danske marked udstyret med en begrænsning, som betyder, at solcelleanlægget på ethvert tidspunkt maksimalt kan levere 6 KW til det offentlige elnet.

Skat havde ekstra krav

Men indtil nu har Skat ikke stillet sig tilfreds med at lade begrænsningen på en inverter bestemme, hvor meget strøm som kunne leveres til det offentlige elnet. Derfor har Skat modsat sig, at det skulle være muligt at installere flere solceller end svarende til en maksimal produktion på 6 KW – angivet som 6 KWp, hvilket vil sige den effekt, som solcellerne kan yde under optimale lysforhold.

Hvis et solcelleanlæg er placeret under lidt mindre optimale forhold, betyder det, at solcellerne producerer færre årlige kilowatt timer end det, som var målet for anlægget. For at nå op på den fulde årlige produktion skal der installeres flere solcellepaneler på anlægget for at sikre tilstrækkelig høj produktion på tidspunkter med knap så optimal solindfald.

Det har Skats regler hidtil umuliggjort, men i et i svar til det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen har skatteminister Thor Möger Pedersen bekræftet, at Skat vil ændre sin fortolkning, så det i fremtiden alene produktionen fra inverteren, som afgør hvor mange solceller man må installere.

Ny fortolkning af bekrebet installeret effekt

Skatteministeren skriver at i svaret, at han er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en udvidet fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e:

“Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW”

Ministeren lover i svaret at melde offentlig ud med ændringerne, når de er klar.

Den nye fortolkning ændrer dog ikke på, at det fortsat kun er tilladt at levere 6 KWp til det offentlige elnet, og der er derfor fortsat krav om begrænsning af solcelleanlæggets samlede kapacitet. Det blive dog nu i de fleste tilfælde alene en inverter (vekselretter), som afgør, hvad der produceres til nettet.

I denne uge begynder messen Intersolar i den sydtyske by München. Med et par tusind udstillere og omkring 80.000 besøgende til de 170.000 kvadratmeter messehaller i München, er Intersolar den største solenergi-messe i verden.

Intersolar er åben i perioden fra d. 13. juni – 15. juni i 2012 på mesecentret:

Messe München
Messegelände
81823 München

For fjerde år i træk har danske solcelle-virksomheder en fællesstand på messen. Standen er organiseret af den danske ambassade i Berlin, og i år deltager:

• Aguasol ApS (solvarme-anlæg)
• Dansk Solenergi ApS (solcelleanlæg)
• Teknologisk Institut
• EasyBIPV ApS (solcelle-montage)
• ea energy: (store solvarmeanlæg)
• SolarVenti A/S (luftsolfangere m.v.)

Den danske messestand er placeret i hal B2 på stand 550.

Udover de virksomheder, som deltager på den fælles stand, har også andre danske solenergi-virksomheder meldt deres ankomst. Det er den store inverter-leverandører Danfoss, som har egen stand i hal C4, Grundfos som står i hal B1 og metalvirksomheden Ib Andersen Industri, som leverer montagesystemer til solpaneler og står i hal C2.

I forbindelse med messen holdes også en konference om solceller og pv-energi. Konferencen startede allerede mandag d. 11. juni og løber frem til torsdag d. 14. juni 2012.

Læs mere om Intersolar på messens hjemmeside www.intersolar.de

Aftalen betyder, at afskrivning af solcelleanlæg til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for finansiering af solcelleanlæg.

Kan bruges ved den Regnskabsmæssige Metode

Med den regnskabsmæssige metode afskriver private deres solcelleanlæg på samme måde som virksomheders driftsanlæg. Driftsanlæg – herunder solcelleanlæg – kan med den regnskabsmæssige metode afskrives med 25 procent om året, indtil solcelleanlægget er betalt ud.

For private kræver metoden dog, at man benytter Udvidet Selvangivelse og opgør indtægter og udgifter fra solcellerne på samme måde, som virksomheder opgør deres investeringer. Den regnskabsmæssige metode er derfor administrativt mere krævende end den skematiske metode. Til gengæld vil den regnskabsmæssige metode oftest give det bedste afkast af investeringen i solcelleanlæg.

Det nu åbnede investeringsvindue, som giver mulighed for afskrivning af 115 procent af investeringen, åbnes i perioden fra 30. maj 2012  til 31. december 2012. Formålet er at øge erhvervslivets investeringer i en tid, hvor frygten for gæld tynger samfundet, og hvor investeringerne siden finanskrisen har været lave. I aftalen nævnes det specifikt, at muligheden for at afskrive med 115 procent også gælder investering investeringer i sol- og vindanlæg indenfor 25 pct. saldo afskrivning.

Kan betyde installering af flere solcelleanlæg

Mange i solcellebranchen venter, at den nye afskrivningsmulighed vil sætte yderligere skub i lysten til at installere solceller – både blandt private og blandt virksomheder. Allerede uden den nye afskrivningsmulighed er antallet af installerede solcelleanlæg steget dramatisk.

Lars Riise, som er partner i revisionsselskabet Deloitte siger til Jyllands-Posten, at det yderligere forbedrer det øk0nomiske incitament til at installere solceller.

- Incitamentet er allerede så stort, at det er en meget fornuftig investering at foretage. En af de bedste du kan lave, og det her vil få nogle af de sidste tvivlere med, siger Lars Riise, som arbejder med problemerne om skat og solcelleanlæg.

Muligheden for afskrivning af solceller betyder, at en almindelig skatteborger kan afskrive 25 procent af anlægsudgifterne på et solcelleanlæg på selvangivelsen hvert år, indtil anlægget er fuldt afskrevet. Det kræver blot, at man vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Den ordning var tidligere svær at anbefale for lønmodtagere, idet der var risiko for at miste retten til dagpenge. Reglerne er imidlertid ændret d. 1. februar i år, så det nu er muligt at bruge muligheden for afskrivning som virksomhed – og samtidig bevare dagpengeretten.

To beskatningsmuligheder

Beregninger fra Go’ Energi viser, at der allerede fra dag ét kan være spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen påanlægget.

Hvor god en forretning, et solcelleanlæg er, afhænger af, hvordan man finansierer udgiften til anlægget, og hvordan man vælger at lade dig beskatte. Bedst økonomi får man ved at have sparet pengene op eller for eksempel har valgt at få udbetalt efterløn og derefter vælger at lade dig beskatte efter virksomhedsordningen.

Hvis pengene skal lånes, kan økonomien dog også se fornuftig ud: Har man friværdi i huset og kan optage et kreditforeningslån på 150.000 kroner, vil man – ved at vælge virksomhedsordningen – have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Hvis lånet tages som banklån, er overskuddet 7.000 kroner.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil det samlede få et overskud på solcelleanlægget være mellem 175.000 og 225.000 kroner, ved valg af virksomhedsordningen. Sælges huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

Beregningerne fra Go’Energi giver et eksempel på et solcelleanlæg på 6 kw på 42 kvadratmeter til en samlet pris på 150.000 kr (incl montering) og en elpris på 2,00 kr/kwh:

 1)    Med mulighed for frit afskrivning, så der afskrives mest muligt i forhold til, at den samlede økonomi går i nul hvert år, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt (i dette tilfælde efter 11-14 år).

2)    Med håndværkerfradrag.

3)    Ikke mulighed for håndværkerfradrag

Foretrækker man beskatning som almindelig lønmodtager, er der fortsat mulighed for et skattemæssigt fradrag på håndværkernes timer på op til 15.000 kroner pr. voksen i husstanden gennem regeringens Håndværkerfradrag, der udløber den 31. december 2012.

Mulighed for at købe solenergi i supermarkedet

”Hvor solenergi tidligere var en hobby forbeholdt nørder, så er det nu for alle. Det giver en lavere energiregning her og nu og er derfor både er en god økonomisk investering og en fremtidssikring af din bolig,” siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi, som gør opmærksom på, at solcelleanlæg nu er blevet så almindelige, at de kan købes i supermarkeder som Bilka sammen med mælk, ost og brød

I følge Go’Energi er der fem faktorer, som gør investering i solcelleanlæg økonomisk attraktiv lige nu:

Vær opmærksom på, at der i virksomhedsordningen er et krav om, at anlægget ikke må være en integreret del af bygningskonstruktionen. Solcelleanlægget må for eksempel ikke være bygget med integration i taget.

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord

Forsikringsselskabet Topdanmark installerer i denne tid et solcelleanlæg på taget af sine administrationsbygninger i Ballerup.

Med en kapacitet på 750.000 kwp bliver Topdanmarks installation det hidtil største solcelleanlæg i Danmark. Større end den hidtidige rekord på taget af Teknikerbyen i Virum.

Anlægget er budgetteret til at koste 19 millioner kroner og vil få et samlet solcelle-areal på 5019 kvadratmeter – omkring en halv hektar.

Det er anden gang Topdanmark er involveret i et af Danmarks største solcelleanlæg, idet forsikringsselskabet også ejer de bygninger i Allerød, hvor man sidste år installerede et solcelleanlæg på 183.000 kwp. Erfaringerne herfra bliver nu brugt til det nye anlæg, hvor der ligesom i Allerød er valgt solceller fra den norske producent REC. Strømmen omdannes til vekselstrøm af invertere fra Danfoss.

Produktionen svarer til 200 familiers forbrug

Solcelleanlægget består af 3042 solcellemoduler af typen REC 245, som er af den polykrystallinske type. Solcellerne er forholdsvis højtydende, og det ventes, at anlægget kan yde 750.000 kwh om året, svarende til et par hundrede énfamilie huses forbrug af strøm. Det er omkring 25 procent af det minimumsforbrug af forbrug af strøm, som administrationsbygningerne har – døgnet rundt. Om sommeren og på lyse dage, vil det naturligvis være muligt at have højere dækning.

Efter beregningerne kan solcelleanlægget reducere Topdanmarks udslip af CO2 med 600 tons.

Topdanmark skønner, at solcelleanlægget vil have tjent sig hjem i løbet af 12 – 13 år, men det kan vise sig gå hurtigere, hvis elpriserne stiger mere end ventet. Læs også artikel om anlæggets økonomi

Leveret af DrivhusEffekten

Det store solcelleanlæg er ikke sluttet til det offentlige elnet, ligesom der heller ikke er batteri-backup koblet til anlægget. Det skyldes blandt andet, at der for virksomheder ikke er god økonomi i at sælge strøm til elnettet, da der ikke findes en nettomålerordning for virksomheder. Derfor er det afgørende for Topdanmark, at anlægget ikke er større end at virksomheden til enhver tid selv kan bruge den producerede strøm.

Som leverandør til det store anlæg har Topdanmark valgt DrivhusEffekten, som også stod for at installere det store anlæg i Allerød. Huset i Allerød bebos i dag konsulentvirksomheden Niras, som Topdanmark også har samarbejdet med i forbindelse med valg af solcelleanlæg.

Solcelleanlægget bygges i etaper frem til den 17. august, hvor der er planlagt indvielse af det samlede anlæg.

Læs også om dagbladet Ingeniørens artikel om anlægget.

Ifølge produktionsdirektør Søren Kempf Holm er solcelleanlægget beregnet til et give en forrentning af investeringen på 5,2 procent om året over de næste 25 år, hvis elprisen stiger med kun én procent om året. Hvis elprisen stiger med tre procent årlig vil investeringen blive forrentet med 7,1 procent om året.

Selv hvis elprisen skulle stige med tre procent årligt, vil det være betydeligt mindre end tidligere, idet elprisen over de sidste ti år er steget med 6,7 procent. Derfor betegner produktionsdirektøren solcellerne som en investering, som “hænger godt sammen”.

Fra leverandøren Drivhuseffekten, har Topdanmark garanti for, at solcellerne yder mindst 80 procent af deres maksimumydelse i de næste 25 år.

Dækker kun 25 procent af virksomhedens grundlast

Ifølge Søren Kempf Holm er det store solcelleanlæg i virkeligheden dimensioneret meget konservativt, idet det 750.000 kwp store solcelleanlæg kun er dimensioneret til at dække en fjerdedel af Topdanmarks grundlast (standby-forbrug) – det vil sige det løbende elforbrug, som virksomheden har døgnet rundt til at dække driften af serverpark m.m., som kører både på arbejdsdage, om natten og i weekenden.

Der er ikke nogen Nettomålerordning for virksomheder, og i modsætning til de fleste private solcelleanlæg, er det store solcelleanlæg ikke sluttet til det offentlige elnet. Økonomien i solcellerne afhænger derfor af, at Topdanmark døgnet rundt kan bruge den elektricitet, som de 3042 solcellemoduler producerer. Derfor er solcelleanlæggets størrelse bestemt af en afvejning af, hvor meget strøm man er helt sikker på at kunne bruge selv.

- Vi foretager investeringen af to grunde. Dels for at tjene penge, og dels for at passe bedre på miljøet. Men økonomisk kunne vi ikke forsvare at have bygget anlægget dobbelt så stort, forklarer Søren Kempf Holm, som dog ikke vil udelukke, at der senere vil blive sat flere solceller op på taget, når man over en periode har set, hvordan anlægget fungerer.

Stor fordel at bruge de gratis kvadratmeter på taget

Produktionsdirektøren siger, at økonomien naturligvis også forbedres af, at Topdanmark har et 14.000 kvadratmeter stort tag, som ikke kan bruges til andet.

- Det gør en forskel, at vi ikke har udgifter til areael. Det ville ikke nytte noget at betale leje til en stor mark for at stille solceller op, forklarer Søren Kempf Holm.

Som noget specielt har Topdanmark – ligesom mange andre finansielle virksomheder – ikke mulighed for at trække momsen fra i investeringen. Derfor bliver solcelleanlægget 3,8 millioner kroner dyrere, end hvis andre virksomheder skulle foretage den samme investering. Til gengæld har Topdanmark fordel af, at være en virksomhed, der alligevel placerer kapital i ejendomme og andre investeringer og derfor ikke skal ud og låne penge til solceller.

Energibesparelser er bedre end solceller

I forbindelse med installering af solcelleanlægget, har Topdanmark haft mulighed for at sælge CO2-besparelsen i form af CO2-kvoter, som dog kun har beløbet sig til en éngangs-indtægt på et par hundrede tusind kroner.

Selv om Søren Kempf Holm anser solcelleanlægget for at være en økonomisk fornuftig investering, gør han dog opmærksom på, at den ikke er den bedste investering, som forsikringsselskabet gør indenfor energi og miljø.

- Det er en endnu bedre forretning at slukke for en pumpe eller en lampe. Ofte er det helt gratis besparelser, og her foretager vil vi i perioden fra 2011 – 2014 foretage så mange besparelser og justeringer, at det betyder lige så meget for vores CO2-udslip som solcelleanlægget, siger produktionsdirektøren.

Netop de mange besparelser har været én af grundene til, at det rekordstore solcelleanlæg trods alt ikke er blevet bygget større. Hvis de kommende energibesparelser bliver meget effektive ville der være risiko for, at solcelleanlægget ville producere mere end virksomhedens basale energiforbrug. Dermed ville økonomien i solcelleanlægget blive dårligere.

- Der skal jo være plads til besparelser, understreger produktionsdirketøren.

Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau Blomberg nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på polykrysallinsk silicium toppede for kun fire år siden med en pris på intet mindre end 475 US$/kg.

Silicium er det vigtigste råstof ved fremstillingen af solceller, og prisen på silicium udgør omkring en fjerdedel af salgsprisen på solceller. På verdensplan er langt de fleste solceller af den polykrystallinske type.

Baggrunden for den faldende pris på silicium er, at produktionen af silicium nu langt overstiger efterspørgslen, og flere producenter af polykrystallinsk silicium – som Hemlock Semiconductor Corp. og Wacker Chemie AG - rammes nu økonomisk af de faldende priser. Omvendt kan det være en være en økonomisk fordel for producenterne af solpaneler, som er køberne af silicium. Flere af producenterne af solpaneler har været økonomisk hårdt ramt i det seneste år, og nogle er endda ramt af konkurs.

Overkapaciteten på produktion af polykrystallinsk silicium skyldes dels, at produktionen er steget markant i de senere år, dels at der for første gang i årevis udsigt til, at installationen af solceller vil falde .

Producenter af silicium har fordoblet produktionen indenfor de seneste par år blandt med udsigt til, at der ville blive installereret stadig flere solceller på verdensplan. Der blev da også i 2011 installeret flere solceller end nogensinde før, men i 2012 ventes der første gang et fald i installationen af solceller på verdensplan. Det skyldes blandt andet, at de to vigtigste markeder for solceller, Tyskland og Italien, har justeret deres tilskud til solceller, idet tilskuddene til solceller i disse to lande havde resulteret i urealistisk god afregning for ejere af solceller.