Årsagen til begrænsningen skyldes reglerne fra Energinet.dk og Energistyrelsen som kræver, at man højst må levere 6 KW til elnettet. Derfor er invertere på det danske marked udstyret med en begrænsning, som betyder, at solcelleanlægget på ethvert tidspunkt maksimalt kan levere 6 KW til det offentlige elnet.

Skat havde ekstra krav

Men indtil nu har Skat ikke stillet sig tilfreds med at lade begrænsningen på en inverter bestemme, hvor meget strøm som kunne leveres til det offentlige elnet. Derfor har Skat modsat sig, at det skulle være muligt at installere flere solceller end svarende til en maksimal produktion på 6 KW – angivet som 6 KWp, hvilket vil sige den effekt, som solcellerne kan yde under optimale lysforhold.

Hvis et solcelleanlæg er placeret under lidt mindre optimale forhold, betyder det, at solcellerne producerer færre årlige kilowatt timer end det, som var målet for anlægget. For at nå op på den fulde årlige produktion skal der installeres flere solcellepaneler på anlægget for at sikre tilstrækkelig høj produktion på tidspunkter med knap så optimal solindfald.

Det har Skats regler hidtil umuliggjort, men i et i svar til det konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen har skatteminister Thor Möger Pedersen bekræftet, at Skat vil ændre sin fortolkning, så det i fremtiden alene produktionen fra inverteren, som afgør hvor mange solceller man må installere.

Ny fortolkning af bekrebet installeret effekt

Skatteministeren skriver at i svaret, at han er i kontakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om en udvidet fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e:

“Den udvidende fortolkning vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, således at der ved begrebet ”installeret effekt” forstås, at der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet. Fortolkningen indebærer, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kW”

Ministeren lover i svaret at melde offentlig ud med ændringerne, når de er klar.

Den nye fortolkning ændrer dog ikke på, at det fortsat kun er tilladt at levere 6 KWp til det offentlige elnet, og der er derfor fortsat krav om begrænsning af solcelleanlæggets samlede kapacitet. Det blive dog nu i de fleste tilfælde alene en inverter (vekselretter), som afgør, hvad der produceres til nettet.

Aftalen betyder, at afskrivning af solcelleanlæg til 100.000 kroner nu kan afskrives med 115.000 kroner. Muligheden er målrettet virksomheder, men muligheden for afskrivning med 115 procent gælder også for private, som vælger den regnskabsmæssige metode for finansiering af solcelleanlæg.

Kan bruges ved den Regnskabsmæssige Metode

Med den regnskabsmæssige metode afskriver private deres solcelleanlæg på samme måde som virksomheders driftsanlæg. Driftsanlæg – herunder solcelleanlæg – kan med den regnskabsmæssige metode afskrives med 25 procent om året, indtil solcelleanlægget er betalt ud.

For private kræver metoden dog, at man benytter Udvidet Selvangivelse og opgør indtægter og udgifter fra solcellerne på samme måde, som virksomheder opgør deres investeringer. Den regnskabsmæssige metode er derfor administrativt mere krævende end den skematiske metode. Til gengæld vil den regnskabsmæssige metode oftest give det bedste afkast af investeringen i solcelleanlæg.

Det nu åbnede investeringsvindue, som giver mulighed for afskrivning af 115 procent af investeringen, åbnes i perioden fra 30. maj 2012  til 31. december 2012. Formålet er at øge erhvervslivets investeringer i en tid, hvor frygten for gæld tynger samfundet, og hvor investeringerne siden finanskrisen har været lave. I aftalen nævnes det specifikt, at muligheden for at afskrive med 115 procent også gælder investering investeringer i sol- og vindanlæg indenfor 25 pct. saldo afskrivning.

Kan betyde installering af flere solcelleanlæg

Mange i solcellebranchen venter, at den nye afskrivningsmulighed vil sætte yderligere skub i lysten til at installere solceller – både blandt private og blandt virksomheder. Allerede uden den nye afskrivningsmulighed er antallet af installerede solcelleanlæg steget dramatisk.

Lars Riise, som er partner i revisionsselskabet Deloitte siger til Jyllands-Posten, at det yderligere forbedrer det øk0nomiske incitament til at installere solceller.

- Incitamentet er allerede så stort, at det er en meget fornuftig investering at foretage. En af de bedste du kan lave, og det her vil få nogle af de sidste tvivlere med, siger Lars Riise, som arbejder med problemerne om skat og solcelleanlæg.

Tidligere på foråret blev reglerne for dagpengemodtagere ændret, så man ikke længere risikerer at et solcelleanlæg betragtes som selvstændig bibeskæftigelse, når man er arbejdsløs. Dermed kan man som arbejdsløs ejer af et solcelleanlæg få dagpenge i lige så lang tid som arbejdsløse uden solceller på taget.

En tilsvarende præcisering er imidlertid ikke foretaget for folk på efterløn, hvilket gør at arbejdsløshedskassen kan føle sig tvunget til at kræve en revisorerklæring om indtjeningen fra solcelleanlægget. Ifølge en præcisering fra Beskæftigelsesministeriet skal ejerskab af et solcelleanlæg netop betragtes som selvstændig bibeskæftigelse.

- Det er desværre et glimrende eksempel på usammenhængende lovgivning og bureaukratisk bøvl, der kun giver besvær og uproduktivt papirarbejde, siger Knud Grøngaard, formand for FTF-A.

FTF-A mener, at problemet kan løses ved, at man giver en dispensation, hvor en efterlønners investering i solceller og lignede vedvarende energikilder helt fritages for reglerne om selvstændig virksomhed.

A-kassen derfor nu bedt Beskæftigelsesministeriet om at ændre reglerne.

Se pressemeddelelse fra FTF-A

Muligheden for afskrivning af solceller betyder, at en almindelig skatteborger kan afskrive 25 procent af anlægsudgifterne på et solcelleanlæg på selvangivelsen hvert år, indtil anlægget er fuldt afskrevet. Det kræver blot, at man vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Den ordning var tidligere svær at anbefale for lønmodtagere, idet der var risiko for at miste retten til dagpenge. Reglerne er imidlertid ændret d. 1. februar i år, så det nu er muligt at bruge muligheden for afskrivning som virksomhed – og samtidig bevare dagpengeretten.

To beskatningsmuligheder

Beregninger fra Go’ Energi viser, at der allerede fra dag ét kan være spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen påanlægget.

Hvor god en forretning, et solcelleanlæg er, afhænger af, hvordan man finansierer udgiften til anlægget, og hvordan man vælger at lade dig beskatte. Bedst økonomi får man ved at have sparet pengene op eller for eksempel har valgt at få udbetalt efterløn og derefter vælger at lade dig beskatte efter virksomhedsordningen.

Hvis pengene skal lånes, kan økonomien dog også se fornuftig ud: Har man friværdi i huset og kan optage et kreditforeningslån på 150.000 kroner, vil man – ved at vælge virksomhedsordningen – have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Hvis lånet tages som banklån, er overskuddet 7.000 kroner.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil det samlede få et overskud på solcelleanlægget være mellem 175.000 og 225.000 kroner, ved valg af virksomhedsordningen. Sælges huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

Beregningerne fra Go’Energi giver et eksempel på et solcelleanlæg på 6 kw på 42 kvadratmeter til en samlet pris på 150.000 kr (incl montering) og en elpris på 2,00 kr/kwh:

 1)    Med mulighed for frit afskrivning, så der afskrives mest muligt i forhold til, at den samlede økonomi går i nul hvert år, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt (i dette tilfælde efter 11-14 år).

2)    Med håndværkerfradrag.

3)    Ikke mulighed for håndværkerfradrag

Foretrækker man beskatning som almindelig lønmodtager, er der fortsat mulighed for et skattemæssigt fradrag på håndværkernes timer på op til 15.000 kroner pr. voksen i husstanden gennem regeringens Håndværkerfradrag, der udløber den 31. december 2012.

Mulighed for at købe solenergi i supermarkedet

”Hvor solenergi tidligere var en hobby forbeholdt nørder, så er det nu for alle. Det giver en lavere energiregning her og nu og er derfor både er en god økonomisk investering og en fremtidssikring af din bolig,” siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi, som gør opmærksom på, at solcelleanlæg nu er blevet så almindelige, at de kan købes i supermarkeder som Bilka sammen med mælk, ost og brød

I følge Go’Energi er der fem faktorer, som gør investering i solcelleanlæg økonomisk attraktiv lige nu:

Vær opmærksom på, at der i virksomhedsordningen er et krav om, at anlægget ikke må være en integreret del af bygningskonstruktionen. Solcelleanlægget må for eksempel ikke være bygget med integration i taget.

Det viser en analyse som Spar Nord har udarbejdet for Dagbladet Børsen.  Ifølge beregningerne vil solcellerne give en besparelse på elregningen, som svarer til et årligt afkast på knap 8 procent af investeringen. Det skal sammenholdes med, at aktierne i C20-indexet over de sidste ti år har givet et gennemsnitlig afkast på 6 procent af den investerede kapital.

Hvis prisen på energi stigere yderligere vil fortjenesten ved et solcelleanlæg naturligvis blive endnu større.

Boligansvarlig i Spar Nord, Сlaus Conradsen, understreger dog overfor Børsen, at det ikke betyder, at man skal sætte alle sine penge i solceller, men at køb af et solcelleanlæg kan være en helt naturlig del af det at sprede sine investeringer, og tilføjer:

- Med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Du skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af din investeringsportefølje, siger Claus Conradsen.

I modsætning til aktier giver solceller også et relativt stabilt afkast, som dog naturligvis afhænger af, hvordan den energiprisen udvikler sig i fremtiden.

Claus Conradsen gør dog opmærksom på, at der er den afgørende forskel på aktier og solceller, at aktierne kan sælges, når man har brug for likvide midler. Det kan man ikke med et solcelleanlæg, som til gengæld har den fordel, at det fortsat giver en besparelse på elregningen – også når investeringen er tjent hjem.

Se Spar Nords beregning af afkastet på solceller og aktier

Investering i solceller

Forudsætning for beregning af afkast på solcelleanlæg:

Årligt el-forbrug: 5.500 kWh
Afregningspris per kWh i dag 2,00 kroner
Forventning til prisudvikling på el 4,00 procent stigning per år
Solcelleanlæggets kapacitet 5.500 kWh
Anlægsomkostninger (inkl. installation) 130.000 kroner
Investeringshorisont 10 år (fremadrettet)

Forventet, bruttoafkast per år: 7,7 procent

Banken forudsætter,  at man har et årligt elforbrug på 5.500 kwh om året, og investerer i et solcelleanlæg, som dækker dette behov ved hjælp af et solcelleanlæg, som svarer dertil. Det forudsættes at man benytter sig af Nettomålerordningen og afregnes med 2 kroner per kilowatt-time. I beregningerne er medtaget en forventet nedslidning af solcellerne, så produktionen falder med en halv procent om året.

Det forudsættes, at man ikke skal låne pengene til at foretage investering i solceller.

Investering i aktier

Investeret beløb: 130.000 kroner
Investeringssammensætning: Vægtet investering i de 20 mest omsatte danske aktier (C20-indekset)
Investeringsperiode: 10 år (bagudrettet fra 1. april 2002 – 1. april 2012)

Gennemsnitligt bruttoafkast per år: 6,0 procent

Den tilsvarende beregning for aktier tager udgangspunkt i, hvor meget aktier i C20-indexet har givet i afkast over de seneste ti år. Det er således en beregning på, hvad aktier ville have givet i de sidste ti år – i modsætning til investeringen i solceller, som tager udgangspunkt i, hvad solcellerne vil give af afkast i de kommende ti år.

Beregningen forudsætter, at man ikke skal låne det investerede beløb. Der er ikke medregnet omkostninger forbundet med handel af værdipapirerne – ej heller avancebeskatning.

På Spar Nords hjemmeside er der solcelle-beregner, som blandt andet omfatter et regneark, hvor man kan beregne omkostninger og fortjeneste ved at købe et solcelleanlæg.

Læs også artikel med kommentarer til beregningerne

Kilde: Spar Nord

Ifølge produktionsdirektør Søren Kempf Holm er solcelleanlægget beregnet til et give en forrentning af investeringen på 5,2 procent om året over de næste 25 år, hvis elprisen stiger med kun én procent om året. Hvis elprisen stiger med tre procent årlig vil investeringen blive forrentet med 7,1 procent om året.

Selv hvis elprisen skulle stige med tre procent årligt, vil det være betydeligt mindre end tidligere, idet elprisen over de sidste ti år er steget med 6,7 procent. Derfor betegner produktionsdirektøren solcellerne som en investering, som “hænger godt sammen”.

Fra leverandøren Drivhuseffekten, har Topdanmark garanti for, at solcellerne yder mindst 80 procent af deres maksimumydelse i de næste 25 år.

Dækker kun 25 procent af virksomhedens grundlast

Ifølge Søren Kempf Holm er det store solcelleanlæg i virkeligheden dimensioneret meget konservativt, idet det 750.000 kwp store solcelleanlæg kun er dimensioneret til at dække en fjerdedel af Topdanmarks grundlast (standby-forbrug) – det vil sige det løbende elforbrug, som virksomheden har døgnet rundt til at dække driften af serverpark m.m., som kører både på arbejdsdage, om natten og i weekenden.

Der er ikke nogen Nettomålerordning for virksomheder, og i modsætning til de fleste private solcelleanlæg, er det store solcelleanlæg ikke sluttet til det offentlige elnet. Økonomien i solcellerne afhænger derfor af, at Topdanmark døgnet rundt kan bruge den elektricitet, som de 3042 solcellemoduler producerer. Derfor er solcelleanlæggets størrelse bestemt af en afvejning af, hvor meget strøm man er helt sikker på at kunne bruge selv.

- Vi foretager investeringen af to grunde. Dels for at tjene penge, og dels for at passe bedre på miljøet. Men økonomisk kunne vi ikke forsvare at have bygget anlægget dobbelt så stort, forklarer Søren Kempf Holm, som dog ikke vil udelukke, at der senere vil blive sat flere solceller op på taget, når man over en periode har set, hvordan anlægget fungerer.

Stor fordel at bruge de gratis kvadratmeter på taget

Produktionsdirektøren siger, at økonomien naturligvis også forbedres af, at Topdanmark har et 14.000 kvadratmeter stort tag, som ikke kan bruges til andet.

- Det gør en forskel, at vi ikke har udgifter til areael. Det ville ikke nytte noget at betale leje til en stor mark for at stille solceller op, forklarer Søren Kempf Holm.

Som noget specielt har Topdanmark – ligesom mange andre finansielle virksomheder – ikke mulighed for at trække momsen fra i investeringen. Derfor bliver solcelleanlægget 3,8 millioner kroner dyrere, end hvis andre virksomheder skulle foretage den samme investering. Til gengæld har Topdanmark fordel af, at være en virksomhed, der alligevel placerer kapital i ejendomme og andre investeringer og derfor ikke skal ud og låne penge til solceller.

Energibesparelser er bedre end solceller

I forbindelse med installering af solcelleanlægget, har Topdanmark haft mulighed for at sælge CO2-besparelsen i form af CO2-kvoter, som dog kun har beløbet sig til en éngangs-indtægt på et par hundrede tusind kroner.

Selv om Søren Kempf Holm anser solcelleanlægget for at være en økonomisk fornuftig investering, gør han dog opmærksom på, at den ikke er den bedste investering, som forsikringsselskabet gør indenfor energi og miljø.

- Det er en endnu bedre forretning at slukke for en pumpe eller en lampe. Ofte er det helt gratis besparelser, og her foretager vil vi i perioden fra 2011 – 2014 foretage så mange besparelser og justeringer, at det betyder lige så meget for vores CO2-udslip som solcelleanlægget, siger produktionsdirektøren.

Netop de mange besparelser har været én af grundene til, at det rekordstore solcelleanlæg trods alt ikke er blevet bygget større. Hvis de kommende energibesparelser bliver meget effektive ville der være risiko for, at solcelleanlægget ville producere mere end virksomhedens basale energiforbrug. Dermed ville økonomien i solcelleanlægget blive dårligere.

- Der skal jo være plads til besparelser, understreger produktionsdirketøren.

Prisen på solceller falder, og én af grundene er, at prisen på basismaterialet for solceller, silicium, falder dramatisk. Prisen på polykrystallinsk silicium er ifølge det finansielle informationsbureau Blomberg nu faldet til 22,1 dollar per kilo, hvilket er det laveste niveau siden 2002, og et fald på over 70 procent indenfor det sidste år. Prisen på polykrysallinsk silicium toppede for kun fire år siden med en pris på intet mindre end 475 US$/kg.

Silicium er det vigtigste råstof ved fremstillingen af solceller, og prisen på silicium udgør omkring en fjerdedel af salgsprisen på solceller. På verdensplan er langt de fleste solceller af den polykrystallinske type.

Baggrunden for den faldende pris på silicium er, at produktionen af silicium nu langt overstiger efterspørgslen, og flere producenter af polykrystallinsk silicium – som Hemlock Semiconductor Corp. og Wacker Chemie AG - rammes nu økonomisk af de faldende priser. Omvendt kan det være en være en økonomisk fordel for producenterne af solpaneler, som er køberne af silicium. Flere af producenterne af solpaneler har været økonomisk hårdt ramt i det seneste år, og nogle er endda ramt af konkurs.

Overkapaciteten på produktion af polykrystallinsk silicium skyldes dels, at produktionen er steget markant i de senere år, dels at der for første gang i årevis udsigt til, at installationen af solceller vil falde .

Producenter af silicium har fordoblet produktionen indenfor de seneste par år blandt med udsigt til, at der ville blive installereret stadig flere solceller på verdensplan. Der blev da også i 2011 installeret flere solceller end nogensinde før, men i 2012 ventes der første gang et fald i installationen af solceller på verdensplan. Det skyldes blandt andet, at de to vigtigste markeder for solceller, Tyskland og Italien, har justeret deres tilskud til solceller, idet tilskuddene til solceller i disse to lande havde resulteret i urealistisk god afregning for ejere af solceller.

En undersøgelse foretaget af Spar Nord viser, at boligejerne nu – for første gang i nyere tid – bruger flere penge på energi end på at betalte renter af gælden. En nyslået boligejer betaler nu i gennemsnit knap 30.000 kroner til el og opvarmning, mens renteudgifterne efter skat er dykket til godt 20.000 kroner.

Kombinationen af stærkt faldende renteudgifter og stigende energipriser betyder, at det nu er dyrere at tænde for radiatoren og eller starte vaskemaskinen, end det er at betale renter. En nystartet boligejer i et hus på 140 kvadratmeter betaler nu i gennemsnit godt 7.000 kroner mere for sit energiforbrug end for renterne på boliggælden.

Investér i energi

Udviklingen i henholdsvis rente- og energiudgifter betyder, at det er historisk attraktivt at investere i at spare energi ved for eksempel at købe solceller, isolerere huset eller erstatte oliefyret med en varmepumpe.

- Kombinationen af rekordlave renter og stigende energipriser gør det oplagt at investere i sin bolig i form af eksempelvis efterisolering, nye vinduer eller alternative energikilder, siger chefanalyteker Martin Lundholm fra Spar Nord.

Renterne falder – prisen på energi stiger

Den nye undersøgelse er baseret på boligejernes aktuelle valg af finansieringsform, hvor boligejernes store appetit på rentetilpasningslån spiller en stor rolle:

- Renterne er faldet til et historisk lavt niveau, og samtidig er udbredelsen af rentetilpasningslån større end nogensinde. Resultatet er stærkt faldende renteudgifter. Samtidig stiger energiudgifterne støt og roligt, så det er forklaringen på, at renter og energi nu så at sige har byttet plads i budgettet, forklarer Martin Lundholm.

Spar Nords undersøgelse viser, at den gennemsnitlige renteudgift for nystartede boligejere toppede i 2007 med 61.372 kroner efter skat om året for et hus på 140 kvadratmeter.

Prisen på energi stiger fortsat

For bare fire år siden var der ikke meget, der tydede på, at vi skulle opleve højere energiudgifter end renteudgifter. I 2008 var udgiften til boligrenter mere end dobbelt så høj som udgiften til energi. Det har finanskrisen imidlertid ændret på:

- Som følge af krisen ligger renten stadig på et rekordlavt niveau, mens energipriserne drives op af stigende råvarepriser og nye afgifter. Så på den korte bane, er der ikke meget, der tyder på, at renteudgifterne igen bliver den største post på budgettet, vurderer han.

Martin Lundholm henviser i øvrigt til, at danskerne i stor stil er begyndt at afdrage gæld, hvilket også er med til at reducere renteudgifterne.

Han understreger dog, at der er store lokale forskelle på, hvor meget energien koster i forhold til renteudgifterne.

Spar Nords undersøgelse er blandt andet baseret på Realkreditrådets tal for gennemsnitlige salgspriser, Nationalbankens seneste opgørelse over boligejernes finansieringsvalg samt en fremskrivning af Danmarks Statistiks opgørelse af boligejernes energiudgifter.

Med solceller kan man få sin elmåler til at løbe baglæns.

Solceller virker bedst, når solen skinner, og vindmøller giver mest energi i blæsevejr. Derfor er det det i princippet nødvendigt at have et batteri, hvis man som privat forbruger skal være selvforsynende med energi fra solceller eller en husstandsmølle. En anden løsning er at sælge overskudsstrømmen til andre, når man ikke selv har brug for den og så købe den tilbage, når éns forbrug er større end egenproduktionen af energi.

Det er netop, hvad Nettomålerordningen giver mulighed for. Her indgår man en aftale med elselskabet om, at de køber strømmen, når der er overskud, og man har så mulighed for at købe den tilbage til samme pris en anden dag. Man siger, at ordningen giver mulighed for, at elmåleren løber baglæns. I praksis får man dog en særlig måler, som viser, hvad der er solgt, mens man bruger en anden måler til at afregne den forbrugte el.

Ordningen egner sig godt til private, som ønsker at installere solceller, og alle elektricitets-selskaber er har i henhold til loven pligt til yde denne service. som officielt hedder nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Indtægten fra solcellerne er skattefri ved anlæg op til 6 kw

Reglerne for nettomålerordningen sikrer, at man ikke skal betale skat og afgifter af den strøm, man sælger til elselskabet fra sine solceller og samtidig heller ikke skal betale afgifter af strømmen, når man køber den tilbage. Se evt Skats beskrivelse

Der er dog også begrænsninger i ordningen, idet den kun er beregnet for private energi-anlæg. Kommercielle virksomheder, som monterer solceller kan ikke komme ind under ordningen (undtaget er dog offentlige bygninger uden erhvervsmæssigt formål):

Nettomålerordningen har også en begrænsning som betyder, at kun anlæg som producerer maksimalt 6 KW, er omfattet af reglerne. Det er sat som en grænse for, at der er tale om “privat forbrug af el”.

Hvis éns solceller producerer mere end de 6 KW kan man stadig sælge strømmen til elselselskabet, men er man kun sikret 60 øre/kilowatt i de første ti år solpanelet er sluttet til elnettet. I de følgende ti år er prisen endda kun garanteret til at være 40 øre/kilowatt, og så lav en pris kan næppe forrente installeringen af et solcelleanlæg. Derfor er der ikke god økonomi i at installere solceller til mere end det forbrug, man forventer at have.

Muligt at udvide med flere solceller senere

Her skal man naturligvis både se på, hvad familiens elforbrug har været i de foregående år – men også tage i betragtning, om man for eksempel har planer om at installere en varmepumpe, som jo kan øge elforbruget en del større og dermed retfærdiggøre installering af et solcelle-anlæg som er større, end det man tidligere havde behov for.

Det er dog fuldt ud muligt at installere et mindre solcelle anlæg på fx 2 eller 3 kw og så senere opgradere med flere solceller, hvis forbruget skulle vise sig at være større end forventet. Det kan være klogt at tale det igennem med installatøren, så man dimensionerer anlægget – herunder inverteren – så det er forberedt til at kunne udvides med flere celler – samt at installationens placering ikke gør det unødigt dyrt at installere flere solceller på på husets tag – for eksempel fordi, man er nød til at flytte de allerede installerede solceller.

Spørg om Nettomålerordningen hos elselskabet

Ønsker man at benytte sig af nettomålerordningen vil såvel elselskab og alle erfarne installatører kunne hjælpe med rådgivning. Det kan også være en god idé at tale med en energikonsulent før købet af et solcelleanlæg gennemføres. Se evt Energitjenestens faktablad om nettomålerordningen.

Nettomålerordningen gælder i øvrigt også andre private vedvarende energi-anlæg, som kan levere strøm til det offentlige elsystem – for eksempel husstandsmøller.

Læs evt Wikipedias beskrivelse af nettomålerordningen.

Kig også på dit elselskabs hjemmeside for at se nærmere om ordningen (fx Nrgi’s) Mange elinstallatører, som installerer solceller giver også gerne information om Nettomålerordningen.